2025-02-23 15:56:52

Karakterer: AGF's offensiv sprudlede - AaB's defensiv kollapsede

AGF var flyvende på deres nye hjemmebane, hvor AaB havde kæmpemæssige problemer. Oumar Diakhité scorede bundkarakter, mens Patrick Mortensen var tæt på perfektion - igen. Se Bolds karakterer her. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Aarhus
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

AaB

1 - 2

FCN

Søndag var en historisk dag i Aarhus, hvor AGF for første gang skulle spille på deres nye stadion i Vejlby.

Og det blev kamp, hvor der reelt kun var ét hold på banen. For AGF var veloplagte, aggressive og i fuld vigør. 

AaB’s største bedrift søndag eftermiddag var nærmere, at de blot kom til pause nede 0-1 – og da der var gået fem minutter af anden halvleg, stod den 0-3.

For Patrick Mortensen var igen, igen på det rette sted, på det rette tidspunkt, og han kan nu notere sig for hele fem mål på to kampe, mens Tobias Bech gjorde alt, han kunne, for også at være i startelleveren i næste sæson.

Det var dog også optimale arbejdsbetingelser, AGF-angriberne havde, for AaB’s defensiv havde kæmpemæssige problemer. Oumar Diakhité og Lars Kramer blev gang på gang udstillet, mens der ej heller var meget hjælp fra deres back-kollegaer i Marc Nielsen og Kasper Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Karakterer: AGF's offensiv sprudlede - AaB's defensiv kollapsede
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det eneste reelle lyspunkt for AaB på et ellers solskinsrigt stadion var Isak Hansen-Aarøen, der turde gøre noget med bolden – og havde evnerne til at underbygge det. Han ligner allerede en smart transfer.

  • 1
    Jesper Hansen
    6.00
  • 3
    Henrik Dalsgaard
    6.00
  • 5
    Frederik Tingager
    5.00
  • 27
    Michael Akoto
    7.00
  • 2
    Felix Beijmo
    6.00
  • 6
    Nicolai Poulsen
    6.00
  • 10
    Kristian Arnstad
    6.00
  • 11
    Gift Links
    6.00
  • 8
    Mikael Anderson
    8.00
  • 9
    Patrick Mortensen
    9.00
  • 31
    Tobias Bech
    8.00
  • Uwe Rösler Træner
    7.00

8
AGF

Tobias Bech

Tobias Bech var henvist til bænken i forårspræmieren mod Sønderjyske, men søndag var Bech tilbage i startopstillingen. Det blev ikke til mål, men den unge angribers aggressive presspil var med til at lægge et tungt tryk på AaB-defensiven. Det ligner, at sidste uges bænkplads har givet blod på tanden hos Bech.

5
AaB

Isak Hansen-Aarøen

I sidste uge var familien rejst til Aalborg, og Hansen-Aarøen var klar til sin debut – og så blev kampen aflyst. Det vides ikke, hvor den norske kreatørs familie så debuten søndag, men de kunne konstatere, at han var blandt AaB’s bedste. Aarøen tog ansvar, var god på bolden og satte sine medspillere i gunstige positioner.

1
AaB

Oumar Diakhite

Av, av, av, Diakhité. Han var ikke alene om at have store problemer mod AGF’s offensiv, men selvmålet til 4-0 var prikken over i’et på det, der var en rædderlig eftermiddag. AaB skal tilbage til tegnebrættet, hvad angår deres defensiv – hold da op, hvor er der plads til forbedring.

7
AGF

Michael Akoto

Ikke én startplads blev det til for Akoto i efteråret – dels grundet skader, dels fordi Kahl og co. spillede sublimt. Mod Sønderjyske var Akoto at finde i startelleveren, og det samme var tilfældet mod AaB. Begge gange gjorde tyskeren intet, der kunne gøre, at han ikke også er at finde i næste uge. En bundsolid indsats.

9
AGF

Patrick Mortensen

Selvfølgelig skulle det være Patrick Mortensen, der sparkede gang i målscoringen på det nye stadion i Vejlby. Og hvilken forårsstart, han har fået. Med fem mål i to kampe har Mortensen sat kurs mod topscorertitlen. Han er næppe den mest iøjnefaldende, men han er altid på det rette sted, på det rette tidspunkt.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

AaB

1 - 2

FCN

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce