2024-10-24 20:36:56

Karakterer: Magiske Simsir og en islandsk mur var nøglen til FCM-sejr

En pragtpræstation af Aral Simsir, en islandsk mur i buret og en kamp af to halvlege. Sådan kan Europa League-kampen mellem FC Midtjylland og Union St. Gilloise nok bedst beskrives. Se Bolds karakterer fra opgøret her. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Herning
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 3. runde

FT

FCM

1 - 0

GIL

18'
10
Ousmane Diao
Mål

På en kold oktober aften brændte Aral Simsir banen af på MCH Arena. 

For den tekniske kantspiller var en alt, alt for stor mundfuld for de belgiske gæster, der knap kunne få et ben til jorden i den første halvleg takket være Simsirs genialiteter. 

Dette til trods for, at det kort før kampstart stod klart, at UEFA åbner en disciplinærsag mod Sismir - hvilket du kan læse mere om her. 

Men bedst som FCM's offensive stjerner udfoldede sig, og tilskuerne gjorde sig klar på mere i anden halvleg, begyndte spillet at vakle. 

Derfor var det pludselig Elias Olafsson i FCM-buret, der skulle brillere - og det gjorde han. Flere flotte redninger blev det til, og det gjorde, at FCM nu er oppe på syv point i Europa League. 

Herunder er Bolds karakterer, der går fra 1 til 10, hvor 5 er en middel præstation:

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Karakterer: Magiske Simsir og en islandsk mur var nøglen til FCM-sejr
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Elias Olafsson - 8
Skønt den kølige temperatur på MCH Arena var Olafsson skarp i sine aktioner – selvom der var langt mellem snapsene i den første halvleg. FCM-tabte grebet om kampen i løbet af anden halvleg, men Olafsson var hurtig på stregen, og den islandske keeper havde derfor stor andel i, at alle tre point blev sikret på heden.

Kevin Mbabu - 7
Det er ikke et tilfælde, at han har ’babu’ i navnet. For så snart Mbabu tænder for de blå blink og sætter udrykningen på, så er der intet, der stopper ham. Det gjorde han flere gange i løbet af kampen, og det giver en god dynamik. For han er sikker i defensiven, og så bringer han noget tilstedeværelse rent offensivt.

Ousmane Diao - 7
En scoring trækker altid op – især når den viser sig at være afgørende. I de bagerste kæder satte Diao ikke mange fødder forkert, og makkerparret med Mads Bech viser sig endnu en gang at være FCM’s stærkeste. Uanset udefrakommende kritik.

Mads Bech - 6 
Meget lig sin makker i Diao var det ikke mange fejltrin, Mads Bech lavede. Det er ikke iøjnefaldende, men det er super sikkert. Og det er sådan set det vigtigste. Det så en smule mere vakkelvornt ud i anden halvleg, men det var i højere grad FCM, nærmere end Bech og Diao. Der blev dog sluppet en markering eller to, hvilket kunne have kostet.

Joel Andersson - 6
Joel Andersson har tidligere udtalt, at han foretrækker at spille højre side. Han startede kampen i den venstre side, men midtvejs i anden halvleg byttede han og Mbabu side – i anden halvleg var Andersson dog tilbage på venstre back, hvor han fortsatte med at gøre det fint.

Dario Osorio - 6
Han oser af klasse, ham her! Det er vildt, hvor god en førstegangsberøring, Osorio har. Retningsbestemt, skarp og lynhurtig er formentlig det, der bedst beskrev Osorios første halvleg. Det var bare en skam, at den sidste aktion ofte haltede lidt efter, og så faldt han langsomt mere og mere ud af kampen. Og dét trækker ned. 

Emiliano Martínez - 7
Den uruguayanske skraldemand. Mens FCM har et væld af vanvittige teknikere, er Martinez på banen for at rydde op, tackle og bryde modstanderens spil – og det gør han godt. St. Gilloise havde svært ved at sende den lynhurtige Mohammed Fuseini i dybden, og det var primært takket være Martinez, der spolerede belgiernes håb om omstillingerne. Lavede en stor fejl i anden halvleg, som dog ikke blev straffet af belgierne.

Oliver Sørensen - 7
Det er godt for FCM, at Oliver Sørensen er tilbage. Rigtig godt. For mens det næppe var en iøjnefaldende præstation, Sørensen lagde for dagen, så var han en central figur i at holde tempo i bolden, og så spiller FCM helt generelt bare bedre, når Sørensen er på banen. Udskiftet efter 63 minutter.

Aral Simsir - 9
Han var her, der og alle vegne i den første halvleg. Union St. Gilloise kunne ikke trække vejret, og det var takket være Simsir, som sendte den ene modstander til tælling efter den anden. Første halvleg var Simsir, når han er bedst. I anden halvleg var Simsir god, men ikke helt oppe på samme topniveau – lidt ligesom resten af sine holdkammerater. Hans assist til Diao var perfekt ned til millimeteren, og man skulle tro, at de fleste hold efterhånden havde lavet deres lektier, når det handler om at spille mod Simsir. Det havde Union St. Gilloise ikke.

Adam Buksa - 6
Buksa og Kuchta lyder måske lidt som et østeuropæisk advokatfirma, men det var nu FCM’s frontduo mod St. Gilloise. Her var det dog kun den ene af de to, som kunne give svar på tiltale. For Buksa var en stor, stor mundfuld for de belgiske midtstoppere, der havde store problemer med at lukke ned for den polske angriber.

Jan Kuchta - 3
Kuchta derimod var knap så skarp som sin polske angrebsmakker. Han har næppe fået den ønskede start i FCM-trøjen, hvilket han også tidligere har talt om. Mod St. Gilloise startede det godt, hvor han var god til at finde de små mellemrum, men som kampen skred frem, forsvandt Kuchta i højere og højere grad. Blev pillet ud efter lidt mere end en times spil.

Indskiftere:

Franculino - 4
Med start på bænken havde Franculino i dén grad noget at skulle bevise, da ban blev skiftet ind med en halv time igen. Det var dog ikke ret meget, han bidrog med, og den unge FCM-spids faldt for ofte igennem.

Pedro Bravo - 5
Bravo blev også indskiftet med en halv time igen, og fra sin plads på midtbanen blev der slidt og slæbt

Mikel Grogorza - 6
Det er et unægteligt talent, Mikel Grogorza besidder. Han haltede en smule efter umiddelbart efter sin indskiftning, og han fik tilmed et gult for at filme. Han viste dog også sin utrolige fart og teknik, hvilket gjorde det endnu mere skuffende, at han valgte at filme. 

Kristoffer Askildsen
 - Uden for bedømmelse

Victor Bak
 - Uden for bedømmelse

Træneren: 

Thomas Thomasberg
Midt i en Superliga-sæson, hvor FC Midtjylland efterhånden har for vane at komme bagud, præsterede Thomasbergs tropper en fantastisk første halvleg. Der var fart i spillet, masser af chancer og fuldstændig lukket af bagtil. I anden halvleg vaklede det dog en smule, hvilket må irritere Thomasbverg. Faktum er dog, at FCM tager tre point - og det er det, der er vigtigste. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 3. runde

FT

FCM

1 - 0

GIL

18'
10
Ousmane Diao
Mål
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce