2025-03-09 18:02:04

Karakterer: Vil I blande jer i guldkampen eller ej, AGF?

Det var Mikael Anderson og Elias Andersson, der forsøgte at få AGF til at vinde. Den ene med sin sublime teknik, den anden med en torskedum svindestreg. Se Bolds karakterer her. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Aarhus
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

VB

3 - 2

AGF

Det startede en smule tørt mellem AGF og Viborg FF. Chancer var der ikke forfærdeligt mange af, og begge hold så hinanden an.  

Og pludselig gik det amok.  

Viborgs Serginho åbnede målscoringen, da hans forsøg gik i mål via en afretning af Frederik Tingager. Det fik AGF til at foretage en tredobbelt udskiftning, og momenter senere var det uhyre tæt på, udligningen var en realitet efter en vanvittig sekvens, hvor Lucas Lund endte som helten.  

Og det var noget, der blev et tema i kampen. For Lucas Lund forsøgte som en gal at holde Viborg inde i kampen – og langt henad vejen lykkedes han også med det.  

For taget Patrick Mortensens topscorer-placering i betragtning var det også en AGF-offensiv, der var uskarp. Gift Links havde flere gode forsøg, Tobias Bech var tæt på og Mortensen ramte indersiden af stolpen, da Lucas Lund havde en spøjs aktion i den første halvleg.  

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Karakterer: Vil I blande jer i guldkampen eller ej, AGF?
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Men på få minutter formåede AGF at vende kampen, dels takket være Andersons udligning, dels på grund af Elias Anderssons hjerneblødning. Fuldstændigt helt og aldeles torskedumt lavet af Andersson, der solgte sit hold på det groveste.  

Det endte dog med en pointdeling i Aarhus, og det skal Elias Andersson og Viborg prise sig lykkelige for. 

  • 1
    Jesper Hansen
    5.00
  • 3
    Henrik Dalsgaard
    6.00
  • 5
    Frederik Tingager
    4.00
  • 14
    Tobias Mølgaard
    6.00
  • 6
    Nicolai Poulsen
    5.00
  • 7
    Mads Emil Madsen
    5.00
  • 10
    Kristian Arnstad
    5.00
  • 11
    Gift Links
    5.00
  • 8
    Mikael Anderson
    7.00
  • 9
    Patrick Mortensen
    4.00
  • 31
    Tobias Bech
    6.00
  • Uwe Rösler Træner
    5.00

1
Viborg FF

Elias Andersson

Det var fuldstændigt hovedløst. Kort tid efter, at AGF udlignede, kom Elias Andersson flyvende i en voldsom glidende tackling. Jørgen Burchardt gav direkte røde kort på trods af, at han i forvejen havde gult kort. Dermed satte han sit hold under et gevaldigt pres de sidste ti minutter. Det var utilgiveligt, Andersson!

7
Viborg FF

Lucas Lund Pedersen

Nej, nej, nej, Lund! Der gik et sus igennem hele stadion, da Anyemba løb forbi Lund, der på forunderlig vis ramte sin anfører i ryggen – og dermed forærede Patrick Mortensen en meget tidlig julegave. Og herfra så Lund sig ikke tilbage. Han diskede op med adskillige flotter redninger, der holdt Viborg inde i kampen.

7
AGF

Mikael Anderson

Det har i dén grad givet Anderson blod på tanden med en ny kontrakt. At kalde ham en konstant trussel er en underdrivelse, og det fik Elias Andersson også at mærke. AGF-profilen vender konstant på sin direkte modstander, og så er han blandt hovedarkitekterne, når det kommer til at sætte tempo på kampen.

6
Viborg FF

Frederik Damkjer

Blot 17 år gammel, og så fik han sin første Superliga-kamp på en svær udebane. En hård opgave, som Damkjer løste helt fint. Han var næppe den mest iøjnefaldende spiller på banen, men han gjorde, hvad han skulle – og så kan man vel ikke forlange mere af en 17-årig. Især når det er anfører Grønnnings sko, han skulle udfylde.

5
AGF

Uwe Rösler Træner

Vil I med i kampen om guldet, Uwe? For anden kamp i streg spiller AGF uafgjort med et midterhold, hvor man gerne skulle hente tre point for at blande sig i mesterskabsspillet. De skaber muligheder nok, men skarpheden mangler i høj grad. Paradoksalt når man Superligaens topscorer på holdet.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

VB

3 - 2

AGF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce