Kasper Høgh er brandvarm for tiden.
Den danske angriber har spillet en stor andel i, at Bodø/Glimt er at finde i Champions League-ottendelsfinalerne efter scoringer mod Manchester City, Atletico Madrid og Inter.
Den udvikling stod ikke skrevet i stjernerne, da den 25-årige danske angriber i 2023 forlod AaB til fordel for Stabæk.
I et interview med Viaplay fortæller Høgh, at han inden skiftet til Norge blev ramt af angst og overvejede at stoppe karrieren.
- Jeg begyndte både at snakke med psykologer og folk, og jeg var ligesom klar til at give afkald på fodboldkarrieren. For jeg skulle bare ikke op og bo i Norge alene. Det var jeg meget bange for, siger Høgh til Viaplay.
Den danske angriber endte med at tage springet med stor hjælp fra forældrene, og det er noget af det bedste, han har gjort, fortæller han.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg kom op til Stabæk, stadig som ham den glade dreng og fokus på lidt for mange af de... forkerte ting, men fodboldkarrieren gik egentlig meget godt.
Selvom karrieren på banen gik godt, erkender Kasper Høgh, at han tidligere var for åbenmundet i medierne, hvilket har gjort ham mere påpasselig i dag.
Hans præstationer i Stabæk førte i 2024 til et skifte til Bodø/Glimt et spring han stadig synes er lidt ubegribeligt.
- Lige pludselig, jeg ved ikke hvordan, fik Bodø øjnene op for mig. Jeg har stadig ikke forstået, hvorfor de ville hente mig dengang, og så ja, sidder vi her, siger Høgh.
Hele interviewet med Kasper Høgh kan ses i videoen øverst i artiklen.
Kasper Høgh og Bodø/Glimt tørner onsdag aften sammen med Sporting CP i Champions League.

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen
Hattrick | Afsnit 146Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.
Læs mere
Bodø/Glimt
Champions League


































