Kasper Kusk stopper karrieren.
Det oplyser Vendsyssel FF mandag på sin hjemmeside.
- Det har været en stor rejse, men jeg har mærket efter, og det føles som det rigtige tidspunkt at stoppe nu.
- Jeg vil gerne takke alle I Vendsyssel FF - fra holdkammerater til sponsorer, frivillige og fans - for den modtagelse og støtte, jeg har fået.
- Det har betydet meget at kunne slutte af her i Nordjylland, fortæller offensivspilleren.
34-årige Kusk lægger støvlerne på hylden, når sæsonen er færdig.
Vendsyssel FF har tre kampe tilbage af sæsonen.
- Vi er i Vendsyssel FF stolte over, at en spiller med Kaspers CV og menneskelige kvaliteter har haft sin daglige gang i klubben.
- Hans rutine og tekniske niveau har været en gevinst for holdet, og han efterlader et markant aftryk i både klubben og i dansk fodbold generelt, skriver klubben.
Kasper Kusk står noteret for 52 kampe i Vendsyssel-trøjen.
Han har i løbet af sin karriere spillet for AaB, FC København, Silkeborg IF og FC Twente.
Derudover tæller CV'et 10 danske landskampe.



Vendsyssel FF
CampoBet 2. division




































