Lyngby Boldklub udlejede for nylig den 19-årige midtbanespiller Aksel Jørgensen til Sandnes Ulf fra den næstbedste i Norge.
Nu sender Superliga-klubben endnu en af sine unge spillere afsted til den norske klub.
Bold erfarer, at Lyngby Boldklub udlejer den 20-årige forsvarsspiller Malthe Henriksen til Sandnes Ulf, hvor han skal tage de næste skridt i sin udvikling.
Der er tale om en aftale, der gælder til udgangen af 2026.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hans kontrakt med Lyngby Boldklub løber frem til sommeren 2028 og for nylig fik han sin debut for klubbens førstehold.
Det skete i pokalkampen mod FA 2000, hvor han startede inde og fik hele første halvleg. Lyngby vandt kampen 1-0 efter forlænget spilletid.
Nu går turen til Norge og Sandnes Ulf, der ligger nummer elleve i den næstbedste norske række.
Det er samtidig et nyt lejeophold for forsvarsspilleren, der også har været udlejet til Vendsyssel i løbet af sin tid hos Lyngby.

Lyngby Boldklub
Sandnes





























