Kasper Schmeichel har ikke været i aktion siden slutningen af marts, hvor han pådrog sig en skulderskade i landskampen mod Portugal.
Siden har den 38-årige dansker kæmpet en brav kamp for at blive klar til sæsonafslutningen, og nu er der gode nyheder fra det skotske.
Celtics cheftræner, Brendan Rodgers, bekræfter nemlig, at Schmeichel er blevet klar til kamp og derfor allerede er i spil til lørdagens opgør mod Hibernian.
- Kasper Schmeichel er tilgængelig igen. Kasper har været vores bedste målmand. Han har været fantastisk for os hele sæsonen, og det er bare rigtig godt at have ham tilbage,.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men jeg tror, at vi skal være lidt forsigtige med Kasper. Vi kommer til at vente med at se, hvordan hans skulder reagerer, og så kan vi træffe en beslutning om, hvem der spiller i morgen, siger Rodgers på et pressemøde fredag.
Kasper Schmeichel står noteret for 46 kampe i denne sæson på tværs af alle turneringer.
Den danske landsholdskeeper har kontrakt med Celtic frem til sommeren 2026.

Celtic





































