2025-08-03 21:53:32

Kasse fra Kofod: Priskes drenge fortsatte takterne

Sparta Prag byggede videre på 4-0-sejren i midtugen, og denne gang gik det ud over Pardubice - blandt andre kom Magnus Kofod på tavlen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 3. runde

FT

PAR

1 - 3

SPP

45'
01
Albion Rrahmani
Mål
57'
02
Lukas Haraslin
Mål
71'
03
Magnus Kofod Andersen
Mål
77'
13
Adam Sevinsky
Selvmål

Søndag aften skulle Sparta Prag igen i aktion, da Pardubice var modstanderen på udebane. 

Til lejligheden havde hovedstadsklubbens danske cheftræner, Brian Priske, valgt to landsmænd til startopstillingen. 

Peter Vindahl var som altid at finde mellem stolperne, mens Magnus Kofod også for en sjælden gang fik chancen. 

Asger Sørensen måtte se til fra bænken og blev givetvis sparet forud for endnu en uge, der byder på europæisk fodbold. 

Herfra kunne han kort inden pausen se Albion Rrahmani bringe Sparta i front, da angriberen modtog en fremragende flad pasning fra Jaroslav Zelený i feltet og lossede kuglen i kassen. 

Gæsterne gik således til pause med en planmæssig føring, og den blev fordoblet, kort inden uret rundede en times spil. 

Artiklen fortsætter efter billedet

1. Division -Kasse fra Kofod: Priskes drenge fortsatte takterne
Foto: David W Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix

Det tidligere FC Midtjylland-flop Jan Kuchta spillede Lukáš Haraslín fri ude i siden af feltet, hvorfra midtbanespilleren kunne tage et par træk ind i feltet og placere bolden lavt i lange hjørne. 

Så var Sparta-sejren ikke i fare, og føringen blev endnu større via en dansk fod tyve minutter før tid. 

Magnus Kofod trykkede af fra kanten af feltet, og selvom afslutningen ikke blev ret god, sørgede en afretning for, at læderet strøg ind til 3-0. 

Så gjorde det ikke ret meget, at Adam Ševínský noterede sig for et klodset selvmål på hovedstød, for det hele endte med en 3-1-sejr til Brian Priske og Sparta Prag. 

Således følger storklubben op på 4-0-sejren over Aktobe fra Kazakhstan i midtugen og hopper op på førstepladsen i den bedste tjekkiske række. 

Peter Vindahl spillede naturligvis fuld tid i målet, og det samme gjorde målscorer Magnus Kofod, mens Asger Sørensen ikke kom ind. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 3. runde

FT

PAR

1 - 3

SPP

45'
01
Albion Rrahmani
Mål
57'
02
Lukas Haraslin
Mål
71'
03
Magnus Kofod Andersen
Mål
77'
13
Adam Sevinsky
Selvmål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce