FC København udlejede i sommer Mikkel Kaufmann til Hamburger SV i håbet om, at den unge angriber kunne få minutter i benene, men det er ikke gået som håbet.
21-årige Kaufmann er ikke startet inde i en eneste 2. Bundesliga-kamp, mens det blot er blevet til 14 indhop.
Det er ikke tal, man i FC København er særligt tilfredse med, medgiver sportsdirektør Peter Christiansen.
- Han har nok spillet for lidt, både til hans egen og vores smag, men nok også i forhold til, hvad Hamborg havde tænkt, siger Peter Christiansen til bold.dk.
- Det er noget, vi har en dialog med ham og hans bagland om. Det er vores hovedpine på den lange bane, men jo ikke lige nu da han har en lejeaftale dernede til sommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men jeg håber, han får noget mere spilletid og kan bide sig fast dernede. Det er en stor klub, der er stor tryk på.
- Det er ikke bare så let at rejse videre fra FC København og regne med, at man får spilletid. Man skal præstere for at få det.
Har I mulighed for at stoppe lejeaftalen i januar?
- Det, tror jeg nok, vi kan finde en løsning på, hvis det kommer dertil. Men det er ikke udgangspunktet det, vi skal, siger Peter Christiansen.
Mikkel Kaufmann står i alt noteret for 16 kampe og 223 minutter for HSV's førstehold, men han har endnu ikke noteret sig mål eller assists.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Hamburger SV
3F Superliga
Tyskland 2. Bundesliga





































