Kenn Hansen skulle onsdag aften have haft sin debut i Champions League, hvor han var sat til at dømme opgøret mellem Maccabi Tel-Aviv og FC Porto. Men det kommer han ikke til.
I weekenden meldte Hansen ud, at han ved årsskiftet stopper som dommer, og derfor har UEFA valgt at skifte danskeren ud.
- Det var risikoen ved at melde mit karrierestop ud, inden jeg havde dømt kampen, men da jeg havde truffet min beslutning, ville jeg ikke gå og gemme på den, siger Hansen til BT.
- For UEFA var det rigtigst at finde en anden dommer, for at der ikke skulle være nogen tvivl om, at kampen blev afviklet så korrekt som muligt.
Den tidligere topdommer Pierluigi Collina, der nu står for dommerne hos UEFA, ringede personligt til Hansen og meddelte ham beslutningen.


FC Porto
Maccabi Tel Aviv
Champions League





















