2025-03-15 11:10:00

Kent Nielsen har stor respekt: Brøndby vurderes hårdere

Kent Nielsen har store forventninger til søndagens opgør mod Brøndby. De blågule fra Vestegnen bliver vurderet hårdt i medierne, lyder det. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Silkeborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

BIF

2 - 2

SIF

En direkte kamp om top-6 kommer søndag eftermiddag til at udspille sig på Brøndby Stadion. 

Silkeborg IF gæster Brøndby IF i 3F Superligaens sidste spillerunde i grundspillet. En eventuel taber havner i nedrykningsspillet, mens Brøndby kan nøjes med uafgjort. 

Netop Brøndby har fået stor kritik for resultaterne i foråret, men det har været en smule for meget. 

Sådan lyder i hvert fald vurderingen fra Silkeborg-træner Kent Nielsen forud for mødet. 

- En klub af Brøndbys størrelse bliver altid vurderet hårdere. Så snart resultaterne ikke er der, overser I (medierne, red.) alt indhold.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Kent Nielsen har stor respekt: Brøndby vurderes hårdere
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Resultatmæssigt er Brøndby ikke i deres bedste periode, men de har nogle af de mest spændende, dygtige og kreative spillere. Hvis de får lov at rulle sig ud, så skal vi bruge held.

Silkeborg-træneren ser frem til opgøret på Brøndby Stadion, hvor han har store forventninger til kulissen.

- Som træner og spiller er det så fedt, når rammerne er ekstraordinære. Jeg forestiller mig et fyldt Brøndby Stadion, så det bliver jo enormt spændende at prøve kræfter med og være en del af.

- Vi skal indiskutabelt op imod en klub med bedre forudsætninger på alle parametre, men det kan vi jo godt lide at udfordre. Vi glæder os til at spille en stor kamp, hvor vores bedste er påkrævet.

Dårlig historik
Silkeborg har ikke vundet på Brøndby Stadion siden 2010, men den slags statistikker bruger Kent Nielsen ikke meget krudt på. 

- Tja. Statistikker er bagudskuende. Vi andre bruger mest tid på at kigge fremad, indleder han kækt, inden han alligevel forholder sig til historien. 

- Man kan som regel altid finde statistikker, hvor de små hold er stærkt udfordrede. I løbet af de seneste år har vi vundet i Herning, Aarhus, Parken, Aalborg, Odense og Randers.

- Vi kan vinde alle steder, når vi spiller op til vores niveau. Men det kræver, at vi er modige og tør spille med bolden, udtaler Kent Nielsen til Bold. 

Kampen mellem Brøndby IF og Silkeborg IF fløjtes op klokken 17.00 og kan følges live i tekst på Bold.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

BIF

2 - 2

SIF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce