



- Stemningen er fed, men jeg synes ikke, at den er intimiderende.
Der var smæk på tribunerne, da Silkeborg gæstede Jagiellonia Bialystok torsdag aften, hvor der hele vejen igennem var godt gang i sange og trommer.
Det gik dog ikke cheftræner Kent Nielsen på.
Ovenstående citat er nemlig Kent Nielsens fra kort efter Silkeborgs 2-2-kamp på udebane mod Jagiellonia Bialystok.
- Stemningen er fed, men jeg synes ikke, at det er intimiderende.
- Jeg har spillet i Parken foran 36.000 - undskyld mig, men det er altså også en stor oplevelse.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men det var en imponerende ramme her i Bialystok, og stort set alle tilskuere står i en kamptrøje og lever sig ind i det fra start til slut, siger Kent Nielsen.
En anden, der også fik stemningen i det østlige Polen at mærke, er Jens Martin Gammelby.
Backen har tidligere optrådt på Bialyatok City Stadion fra sin tid i polsk fodbold.
- Ja, jeg har spillet her før. Jeg kan faktisk ikke engang huske, om der var så mange på lægterne, da vi var her i sin tid, men jeg kan huske, at vi tabte 1-2.
- Det er en fed kulisse, og det er også et fedt stadion at besøge. De er godt nok fantastiske og de skaber en fed aften, fansene.
- Det er kun med til at motivere. Når man går ind i en duel, og der er lidt råb og skrig, bliver man kun mere tændt, siger Gammelby efter 2-2-kampen.
Det uafgjorte resultat mod Jagiellonia betyder, at Silkeborg er endegyldigt ud at Europa i den sæson.

Silkeborg IF
Bialystok
ECL-kval


































