





0-5.
Det var lidt af en lussing, som FC Nordsjælland delte ud til Silkeborg IF i deres sidste kamp i efterårssæsonen af 3F Superligaen.
Silkeborg begyndte ellers opgøret rigtig godt, men Robin Østrøms røde kort efter 17 minutter ændrede kampbilledet.
Derefter var der ikke meget at gøre for Silkeborg, som havde svære vilkår, men også selv var udenom problemerne.
- Rødt kort og store fejl er en rigtig dårlig kombination, og det var det, der gjorde, at det også blev, som det blev. At man får rødt kort er ikke ensbetydende med, at man skal lukke fire mål ind, men når kombinationen er sådan, ender det med, at man taber 0-5, siger Kent Nielsen til Bold og skrevne presse og fortsætter.
- Jeg har også sagt det til spillerne, at vi skal tage de tæsk, der kommer, og så skal vi internt nok kende til nuancerne, men man skal tage tæskene, når man taber 0-5.
Artiklen fortsætter efter billedet

Der var nuancer til spillet.
Indledningen var rigtig god af gæsterne fra Søhøjlandet, mens de i anden halvleg formåede at skifte formation og delvist lukke ned for FCN, så nederlaget blev begrænset.
- Men vi startede meget stærkt og havde fuldstændig styr på det, og derfor er det også en ærgerligt situation. Rødt kort og så ændrede tingene sig derfra.
- Det er vi ærgerlige over, og så er vi ærgerlige over, at vi lukkede fire mål ind (i første halvleg, red.), men vi lavede nogle store fejl.
Silkeborg overvintrer på tiendepladsen i 3F Superligaen.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Silkeborg IF
3F Superliga





























