- Hvad i alverden tænker FCK på?
Sådan indleder fodboldeksperten Kenneth Emil Petersen, da han i Viaplays optakt til opgøret mellem FC Midtjylland og Ferencvaros giver sit besyv på tirsdagens store transferhistorie om, at FCK er tæt på at sælge Christian Sørensen til FCM.
Det var Tipsbladet, der tidligere på tirsdagen berettede om den opsigtsvækkende handel, og selv om nyheden nu har floreret i en god portion tid, kan KEP fortsat ikke forstå, hvad der er på vej til at ske.
- Jeg kan slet ikke sætte mig ind i, hvordan FCK kan sælge en venstre back til en direkte konkurrent.
- I sidste sæson blev de revet rundt af FC Midtjylland - nu forstærker de gud hjælpende mig FCM, der har et kæmpe problem på venstre back. Sælg ham da til alle andre klubber end FCM.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Steinlein må have manflirtet Sune Smith så groft, siden den her handel kan komme på plads. Og jeg tænker bare, at PC må sidde nede i Wolfsburg og ryste på hovedet. Det virker helt vanvittigt, afslutter Viaplay-eksperten.
Netop Claus Steinlein, FCM's administrerende direktør, har ifølge Bolds oplysninger spillet en nøglerolle i, at Christian Sørensen ender på heden i stedet for i Viborg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
FC København
3F Superliga





























