Der var i den grad smæk for skillingen i Paris tirsdag aften.
På Parc des Princes tog de forsvarende Champions League-vindere fra Paris Saint-Germain imod FC Bayern München.
Men det var tyskerne, der har vundet alle kampe indtil videre i denne sæson, som kunne tilføje tre point til kontoen efter kampen, da de vandt med 2-1.
Begge deres mål kom i første halvleg. En halvleg hvor Bayern havde store muligheder for at gøre ondt endnu værre for PSG.
Men også en halvleg hvor hårde tacklinger og intense dueller prægede forestillingen.
Halvlegen blev afsluttet med, at tomålsskytten Luis Diaz så rødt for en grov tackling på Achraf Hakimi.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det høje tempo i kampen kunne Joshua Kimmich nikke genkendende til.
- Vi havde måske ikke alverdens boldbesiddelse i første halvleg, men vi gjorde virkelig ondt på PSG. Vi var virkelig klar, havde mange chancer og viste en masse fysik.
- Jeg vil sige, at det var en af de mest intense første halvlege i min karriere - af begge hold. Det var konstant et mand-mand-pres. Det føltes endnu mere intenst i anden halvleg.
- Vi er på førstepladsen og har Arsenal næste gang. Vi kan igen mærke, hvor vi står. I dag (tirsdag, red.) var fantastisk af os, især i første halvleg, siger Joshua Kimmich ifølge Bayerns hjemmeside.
FC Bayern München indtager ligafasens førsteplads i Champions League.

Frederik Birks nye job
Hattrick | Afsnit 17Frederik Birk er blevet ansat på TV 2 som ekspert, men i et interview med Bold understreger Birk, at han fortsat er træner.
Læs mere
PSG
Bayern München
Champions League





























