Flere skader og problemer med coronavirus har i den seneste tid banet vejen for masser af spilletid til den 18-årige Jamal Musiala i Bayern München.
I flere af de kampe har han imponeret stort, og han kom blandt andet på tavlen i Champions League-kampen mod Lazio.
Musialas midtbanekollega Joshua Kimmich er også imponeret af, hvad han har set.
- Allerede i sine første træninger med os, der kunne man se, at han var noget specielt. Han er fuld af tricks, uforudsigelighed og dynamisk, når det handler om at kontrollere bolden, især hans første touch.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når jeg tænker på mig selv i den alder, var jeg stadig ungdomsspiller i VfB Stuttgart. Han er meget langt i forhold til sin alder.
- Som person er han meget rolig og reserveret. Jeg tror, at han vil komme mere ud af sin skal i takt med at hans selvtillid vokser, fortæller Kimmich ifølge Goal.
Musiala har spillet 17 kampe for Bayern i denne sæson i Bundesligaen, hvor det er blevet til tre mål.

Bayern München































