
Espanyol og Celta Vigo tørnede sammen i midten af den bedste spanske fodboldrække søndag eftermiddag.
Begge hold lå inden kampen på 36 point, og derfor var der lagt op til et tæt opgør.
Celta Vigo havde den største mulighed i første halvleg, hvor Franco Cervi var tæt på med hovedet, men hovedstødet blev desværre for Cervi blokeret.
I anden halvleg var det hjemmeholdets tur til at byde sig til.
Først var det Raul de Tomas, der forsøgte sig med et skud, men Matias Dituro i Celta Vigo-målet reddede flot.
Kort tid efter forsøgte Javi Puado at bringe Espanyol foran, men denne gang svigtede skarpheden hos spanieren.
Men hjemmeholdet var ikke færdige endnu. Lige inden tillægstiden fik indskiftede Wu Lei chancen, og han missede ikke muligheden for at bringe sit hold foran 1-0.
Espanyol snupper dermed den tredje sejr på hjemmebane i træk.
Tidligere på søndagen var Osasuna også i kamp mod Alavas. Her måtte Alaves indkassere endnu et nederlag, da de tabte 0-1 til Osasuna.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Espanyol
Celta Vigo
La Liga




































