Ekstraklasa -Kirkeskov på plads i polsk klub: Spændt på nyt eventyr
2023-08-01 12:44:51
Foto: Zagłębie Lubin SA

Kirkeskov på plads i polsk klub: Spændt på nyt eventyr

Mikkel Kirkeskov er blevet præsenteret i polske Zaglebie Lubin, som har udstyret danskeren med en kontrakt frem til 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ekstraklasa - 3. runde

FT

ZAG

1 - 1

POZ

Fredag oplyste den polske klub, Zaglebie Lubin, at man havde Mikkel Kirkeskov til lægetjek.

Det har den 31-årige dansker nu bestået med bravur, og han er derfor blevet præsenteret i klubben på en aftale, der gælder frem til sommeren 2025.

- Jeg er meget tilfreds med at skrive under med Zaglebie. 

- Jeg kan ikke vente med at påbegynde træningen sammen med holdet, og jeg er spændt på dette nye eventyr i min karriere.

- Jeg tror på, at vi sammen med holdet og hele klubfællesskabet når vores mål. For mit vedkommende vil jeg bare sige, at jeg vil arbejde hårdt for at få det til at ske, fortæller den tidligere AGF- og OB-spiller til den polske klubs hjemmeside.

Den danske forsvarsspiller er ikke en fremmed herre i polsk fodbold. Her tørnede han nemlig ud for Piast fra 2018 til 2021.

Kirkeskov kommer til fra tyske Holstein Kiel, hvor han havde kontraktudløb tidligere på sommeren.

Han spillede 26 kampe i 2. Bundesligaen i den forgangne sæson.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ekstraklasa - 3. runde

FT

ZAG

1 - 1

POZ

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce