


Aalesund tog søndag aften imod HamKam i Eliteserien.
Gæsterne bragte sig i front efter fire minutters spil, men målet blev efterfølgende annulleret af VAR.
Kort før pausen var der dog intet at komme efter, da den tidligere Hobro-bomber Pål Kirkevold scorede til 1-0 for HamKam.
Efter pausen var Kirkevold på pletten igen med en 2-0-kasse i det 47. minut.
Hjemmeholdet sendte den danske angriber Kasper Lunding på banen med en halv time igen, men det ændrede ikke på resultatet.
Kampen sluttede 2-0 til Jakob Michelsens tropper fra HamKam, der kravler op på 11. pladsen i Eliteserien.
Aalesund skraber fortsat bunden af tabellen.


Aalesund
HamKam
Norge Eliteserien























