2024-02-29 18:50:54

Kjær-konkurrent klar til comeback

Engelske Fikayo Tomori er tilbage i AC Milans trup mod Lazio fredag, og dermed er nyligt bænkede Simon Kjær blevet en konkurrent rigere.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 27. runde

FT

LAZ

0 - 1

ACM

Efter ni Serie A-kampe i træk fra start har landsholdskaptajnen Simon Kjær de seneste to kampe været henvist til bænken i AC Milan.

I stedet har italienske Matteo Gabbia og tyske Malick Thiaw været foretrukket i midterforsvaret af træner Stefano Pioli.

Og nu kan der være endnu længere vej til spilletid for 34-årige Kjær.

Engelske Fikayo Tomori meldes i hvert fald klar til fredagens brag mod Lazio, efter han har siddet ude i lidt over to måneder.

Det bekræfter cheftræner Pioli på et pressemøde ifølge mediet Football Italia.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Kjær-konkurrent klar til comeback
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Resulaterne med Simon Kjær på banen har ellers ikke fejlet noget i Serie A.

I løbet af de ni kampe på stribe, som Kjær startede, vandt Milano-klubben nemlig syv og spillede to uafgjort.

De to seneste kampe med Kjær på bænken har man først tabt 2-4 til Monza og senest blev det 1-1 i lokalopgøret mod Atalanta.

AC Milan er nummer tre i Serie A med 53 point i 26 kampe. Juventus er toer med fire point mere, mens bysbørnene fra Inter er stukket af i toppen med 69 point.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 27. runde

FT

LAZ

0 - 1

ACM

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce