Bundesliga -Kjærgaard er en del af en vild årgang: Højlund gør det også godt
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix
2023-03-03 17:00:01
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

Kjærgaard er en del af en vild årgang: Højlund gør det også godt

Maurits Kjærgaard fortæller til bold.dk, at han er stolt over at vinde prisen som årets mandlige talent. Han er dog en del af en vild årgang, hvor flere andre også kunne have vundet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 20. runde

FT

RAP

2 - 4

SAL

Årets mandlige talent 2022 hedder Maurits Kjærgaard, da Red Bull Salzburg-danskeren har været flyvende.

Kjærgaard har nemlig haft et imponerende 2022, hvor han har været en profil på både U21-landsholdet og Salzburg, og det blev han belønnet for af DBU og Spillerforeningen.

Kjærgaard er en del af årgang 2003, og her er der flere af de danske talenter, som har gjort det godt gennem det seneste år.

Den imponerende årgang tæller blandt andet William Bøving, Rasmus Højlund og Ajax' Christian Kjelder Rasmussen.

Kjærgaard fortæller derfor til bold.dk, at der har været hård kamp om prisen.

- Jeg kan ikke stå og sige, om det er fortjent eller ej, at jeg har vundet. Men hvis det havde været en anden, havde jeg været superglad på deres vegne. Vores årgang er stadig sindssyg god og har været det, siden vi startede på landsholdet.

- Rasmus Højlund gør det selvfølgelig rigtig godt nu, det er gået hurtigt for ham, men han har altid været god. Kjelder har også været rigtig god, han gør det godt nede i Ajax. 

- Så der er jo mange over det hele, som har gjort det godt.

Er du i kontakt med de forskellige?

- Ja da, der bliver snakket med hinanden. Men vi har jo alle sammen vores egne programmer, og nogle gange passer det ikke med hinandens. Men vi får da selvfølgelig snakket sammen hist og pist. 

- Alle følger hinanden og er obs. på, hvad der sker i hinandens fodboldliv, lyder det fra Maurits Kjærgaard til bold.dk.

Kjærgaard blev snydt af DBU
Det var dog Maurits Kjærgaard, som endte med at løbe med den store talentpris, men det kom noget bag på Salzburg-danskeren.

Han havde nemlig ikke set den komme, da han modtog prisen af DBU og Spillerforeningen

Blev du snydt, da du fik prisen?

- Fuldstændig! Jeg vidste jo ikke, at der var nogen, som skulle kåres. Så jeg havde slet ikke set det komme. Men jeg er virkelig stolt af mig selv, og jeg har jo også gjort det rigtig godt i hele 2022. 

- Så prisen viser, at andre også synes, at jeg gør det godt.

- Det er jo en stor pris, så jeg blev selvfølgelig overrasket og rigtig stolt over at få den. Det er et kæmpe skulderklap, og det viser, at jeg er på rette vej, lyder det fra Maurits Kjærgaard, til bold.dk.

Maurits Kjærgaard er blot 19 år, men det næste mål for Salzburg-danskeren er at komme på A-landsholdet.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 20. runde

FT

RAP

2 - 4

SAL

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce