2025-06-19 09:45:09

Klar tale fra Frank: Vi skal være en ubrydelig enhed

'Enhed' er et nøgleord for Thomas Frank i Tottenham, fortæller den nye boss i sit første interview til klubbens egne kanaler.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Med et kæmpe smil på læben og et nyt logo på brystet sagde Thomas Frank sine første ord som ny Tottenham-træner tirsdag aften.

Her fremhævede han især et nøgleord, som kommer til at fylde meget under hans ledelse i London-klubben.

Samarbejde. 

Samarbejde med klubbosserne Daniel Levy, Vinai Venkatesham og landsmanden Johan Lange.

- Jeg mener, det er vigtigt, at vi er på linje – fra top til bund. Det starter selvfølgelig med Daniel, Vinai, Johan og mig, og jo mere vi fire er på linje som en enhed, en ubrydelig enhed, desto stærkere bliver vi, siger Thomas Frank til Tottenhams hjemmeside.

- Jeg synes, det er meget vigtigt at sige: Ja, cheftræneren er en vigtig person, men hvis jeg ikke har gode mennesker omkring mig, er det umuligt. Man kan ikke gøre noget alene efter min mening.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Klar tale fra Frank: Vi skal være en ubrydelig enhed
Foto: Ian Walton/Reuters/Ritzau Scanpix

- Hvis man vil gøre noget hurtigt, kan man gøre det alene. Hvis man vil gøre noget stort eller opnå noget stort, gør man det sammen. 

- Så det handler helt klart om at gøre tingene sammen. Mig, staben og spillerne.

Thomas Frank er kommet til Tottenham efter et ophold på syv år i Brentford. 

Tidligere har han stået i spidsen for blandt andre Brøndby.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce