Bodø/Glimt var søndag tilbage i hjemlige rammer efter deres exit i Champions League.
Søndag ventede Lillestrøm i Kvartfinalen i NM Cup.
Kasper Høgh startede på banen for Bodø, mens Anders Klynge og Villads Nielsen var på bænken.
Efter 37 minutter bragte hjemmeholdet sig foran. Den tidligere Brøndby-spiller Håkon Evjen blev spillet i dybden, og på siden havde han Kasper Høgh. Her sendte Evjen bolden på tværs til Høgh, der sikkert sparkede bolden i mål til 1-0.
Dermed var der prikket hul på bylden kort før pausen.
I anden halvleg skulle Bodø/Glimt kun bruge 14 minutter, før de havde forvandlet 1-0 til 4-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Jens Hauge lobbede bolden videre til Sondre Auklend, der sparkede bolden i kassen til 2-0.
Fire minutter efter 2-0-målet var Håkon Evjen, den tidligere Brøndby-spiller, igen på spil.
Den 26-årige nordmand scorede på riposten fra Lillestrøm-keeperen og sendte dermed hjemmeholdet foran 3-0.
Den nyligt udtagne landsholdsspiller Kasper Høgh viste igen sit værd, da han modtog bolden fra Patrick Berg og sendte bolden i netmaskerne efter 59 minutter til kampens slutstilling 4-0.
Anders Klynge kom på banen efter 75 minutter.
Sejren betyder, at Bodø/Glimt er videre til semifinalerne, mens Kasper Høgh er klar til landsholdet.

Lillestrøm
Bodø/Glimt
Pokal



































