Den tidligere Bundesliga-profil Naldo står uden klub efter bruddet med Monaco i januar, men den 37-årige brasilianer er ikke færdig med fodbold.
Han vender i hvert fald hellere end gerne tilbage til eks-klubben Werder Bremen, som han spillede i fra 2005 til 2012.
- Alt, hvad Frank Baumann (sportsdirektør, red.) skal gøre, er at ringe til mig. Jeg udelukker ikke at vende tilbage til Bremen. Hvis Werder har brug for mig, er jeg klar, siger Naldo ifølge Bulinews.
Naldo nåede 254 kampe for Werder Bremen, mens det blev til 163 kampe for Wolfsburg. I Schalke spillede han 80 kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Werder Bremen
Bundesliga































