“Today I feel Gay” var blandt de famøse ord fra FIFA-præsident Gianni Infantino forud for VM slutrunden i Qatar, men her mandag d.21 november føler han sig åbenbart knapt så gay.
For det er nemlig kommet frem, at de syv lande der hævdede, at de ville bære OneLove-anførerbindet til støtte for LGBTQ+-personer har lavet en uvending pga. frygten for sanktioner fra FIFA.
En ting er, at det snart ikke kan overraske os mere, hvilke ting FIFA finder på, og det gør det heller ikke i denne sammenhæng. For Gianni Infantino er en af nutidens største klovne i forklædning. Men at Danmark og Kasper Hjulmand bukker under for den potentielle straf er simpelthen for vagt!
Hvor er jeres nosser, Kasper Hjulmand? I en tid, hvor det aldrig har været mere vigtigt at sende de rigtige signaler og værdier til omverdenen, har man her en mulighed for at “walk the talk” og vise de danske værdier. Vi taler her om et gult kort, som der hyppigt stanges ud kamp efter kamp. Ikke at I skal boykotte slutrunden.
På DBUs hjemmeside står der: “Fodbold er meget mere end et spil med en bold. Det kan være med til at gøre en forskel, skabe fællesskaber og sammenhold, og så kan fodbold samle og begejstre.” Det lyder alt sammen rigtig fint, men når det skal føres ud i livet, så kryber man ind i sit eget lille skjold.
I 2018 var man villig til at risikere landsholdsfodbolden pga. uenigheder om, hvilke vilkår landsholdet havde. Uenigheder der endte ud i en strejke, og som kunne have resulteret i store bøder fra UEFA. Men det var en kamp, som det danske landshold gerne vil tage. Nu har piben dog fået en anden lyd.
Forestil jer, hvis Christian Eriksen tog anførerbindet på til kampen mod Tunesien og modtog et gult kort. Tænk på signalværdien i, at manden der for 15 måneder siden døde for fodbolden i få sekunder, giver håb til mange millioner af mennesker derude.
For ikke at tale om, at man “bare” kunne lade 3.keeperen Oliver Christensen starte inde, modtage det gule kort og blive skiftet ud efter et minut. Mulighederne er mange.
Nogle gange taler man om i en fodboldkamp, at nogle gule kort er nødvendige. F.eks at stoppe en spiller i en farlig omstilling, hvor man tager et professionelt, gult kort. Aldrig har et gult kort være mere værd at tage end dette. Forestil jer overskriften på alverdens aviser: “FIFA laver et kontraangreb, men det danske landshold tager et professionelt gult kort.”
Det her VM vil for altid stå tilbage som et af de mest absurde af slagsen. Vi plejer at sige, at VM-vinderne vil gå over i historien og for altid blive husket. Men jeg tror faktisk, at de store vindere af denne slutrunde vil være dem, der træder frem, går forrest og ser ud over egen næsetip.
Nogle gange koster det i livet at stå op for værdier, man tror på. Det danske landshold har en unik mulighed for at gå forrest her og fortsætte hvor de slap fra forrige sommer. Det kræver bare, at de samler deres nosser op og viser dem til omverdenen. Så kan de netop blive “En del af noget større”

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

VM
Danmark



























