


Cheftræner Jimmy Nielsen havde alle sine tre danskere; Michael Byskov, Sebastian Dalgaard og Danni König med fra start i Oklahomas USL-åbner hjemme mod Colorado i nat dansk tid.
Nielsen havde udtrykt lettere skeptisk på sit holds vegne efter en mindre god generalprøve, og efter første halvleg var det 0-1 efter en misforståelse i værternes defensiv.
Det blev også 0-2 på et langskud i starten af anden halvleg, og det blev afgørende, for godt åbnede sidste sæsons topscorer Danni König sin målkonto med et hovedstødsmål mod slutningen, men derved blev det også for danskerklubben.
USL er i denne sæson udvidet til 29 hold, og 16 af dem ryger i slutspillet, så der er masser af kampe og tid til at rette op på sæsonen for Oklahoma, der i sidste sæson var blandt de fire sidste mandskaber i slutspillet.


USL League One
Oklahoma City Energy FC
Colorado Springs Switchbacks FC






















