Den unge venstreback Mikkel Dongsted, som senest har spillet i Randers FC, har skrevet kontrakt med Kolding IF.
Det sker efter en periode med prøvetræninger, og 20-årige Dongsted er glad for tilliden fra Kolding.
- Jeg er utroligt glad for at have fået en kontrakt her, det er en drøm der går i opfyldelse. Det har været fedt at træne med og se, at jeg kan være med på det niveau, efter jeg har været skadesplaget, siger han til klubbens hjemmeside.
Mikkel Dongsted har spillet en enkelt førsteholdskamp i Randers FC. Det skete i pokalkampen mod netop Kolding IF i sidste sæson.
Han har fået sin fodboldopdragelse i fynske Næsby Boldklub.



Randers FC
Kolding IF
3F Superliga
Betinia Liga



























