2. Division -Kolding IF forlænger med tre spillere
Foto: Carsten Tønsberg
2016-06-15 11:18:26
Foto: Carsten Tønsberg

Kolding IF forlænger med tre spillere

Kolding IF har forlænget aftalerne med Nick Andersen, Mads Zederkof og Emil Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kolding IF har reddet sig fra en fatal nedrykning til danmarksserien, og nu er forberedelserne til den nye sæson stille og roligt gået i gang.

Således forlænger klubben nu aftalerne med Nick Andersen, Mads Zederkof og Emil Nielsen.

- Det er super vigtigt at bibeholde både Nick og Mads i truppen, da de jo er en del af de Kolding-drenge, der har bygget holdet op, og som vi sætter meget stor pris på både i forhold til deres spillemæssige kvaliteter, men også i forhold til deres ageren uden for banen, siger sportschef Ulrik Pedersen ifølge klubbens Facebook-side.

- Emil Nielsen har haft behov for at vænne sig til en ny klub, men har på det seneste vist sig som en af vores mest stabile spillere, og jeg glæder mig meget til at følge hans videre udvikling, siger sportschefen.

Kolding IF forlængede i sidste uge aftalerne med cheftræner Anders Jensen og assistenttræner Bernie Petersen samt de to spillere Martin Hedeager og Lennart Nielsen.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce