Kolding hentede i sommeren 2017 ny målmand i form af Jens Rinke, der har været en vigtig brik i klubbens seneste succes, der i sommer blev kronet med oprykning til 1. division.
Parterne havde egentlig kontrakt til sommeren 2021, men nu stopper de samarbejdet med øjeblikkelig virkning.
Det skyldes ifølge klubben, at Jens Rinkes civile job ikke passer sammen med det deltidssetup, som Kolding netop har etableret, men det er Jens Rinke ikke helt enig i.
- Det bunder i økonomi og hvor meget klubben vil kompensere i forhold til den lønnedgang, man måtte have på sit arbejde, hvis man skulle gå på deltid som fodboldspiller.
- Det er ikke grundet mit civile arbejde, for det ville jeg nok kunne løse på en eller anden måde. Det er et fravalg af mig fra Koldings side, siger Jens Rinke til bold.dk.
Jens Rinke nåede 115 kampe i Kolding-trøjen.


Kolding IF
Betinia Liga































