Michael Præst har blot spillet 16 kampe, siden han kom til Kolding IF i januar 2018. Skader har sat en stopper for den 33-årige stopper, og nu har han fået sin kontrakt i klubben ophævet.
Det skriver Kolding IF på sin hjemmeside.
De to parter havde en aftale, der løb til udgangen af 2019, men nu er det altså slut for forsvarsspilleren, der tidligere har spillet i KR Reykjavik, Stjarnan og Vejle Boldklub.
- Præst har uden tvivl været en spiller, som har kunnet give meget erfaring videre til resten af truppen. I sin tid hos de islandske klubber spillede han både kvalifikation til Europa og Champions League, ligesom han formåede at vinde det islandske mesterskab og to gange pokalturneringen, skriver klubben på sin hjemmeside.
Michael Præst får samtidig pæne ord med på vejen for sin indstilling og indsats trods de mange skader.



Kolding IF
Betinia Liga






























