2. Division -Kolding snød HIK for sidste oprykningsbillet
2017-11-04 15:49:10
Foto: Getty Images

Kolding snød HIK for sidste oprykningsbillet

Med en 2-0-sejr over Marienlyst tog Kolding fjerde- og sidste plads til forårets oprykningsspil, mens HIK med den mindst mulige margin skal ud i de nervepirrende kampe for overlevelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 14. runde

FT

KIF

2 - 0

MAR

21'
10
Rune Nautrup
Mål
82'
20
Kristian Kirkegaard
Mål

Der var lidt afgjort og meget på spil, da 14.- og sidste spillerunde af grundspillet blev afviklet i 2. divisions Gruppe 2 lørdag eftermiddag.

Inden sidste runde duellerede fem klubber om fire pladser i forårets oprykningsspil, og udover den adgangsgivende billet, var der også vigtige point at tage med over i foråret på spil.

På Gentofte Stadion var Middelfart på besøg. Første halvleg blev en nervøs og tempoforladt affære, hvor ingen af de to mandskaber for alvor formåede at true modstanderens mål.

I første halvlegs slutminutter testede Middelfart dog overliggeren efter et tidligt slået indlæg, men resultattavlen viste 0-0 ved pausen.

Efter pausen fortsatte det forsigtige udtryk hos begge mandskaber, og på daværende tidspunkt var 0-0-resultatet også brugbart for begge klubber.

I slutminutterne var indskiftede Andreas Smed tæt på at heade HIK på sejrskurs, men det sluttede som det startede, 0-0.

I Kolding var hjemmeholdet pisket til sejr, hvis håbet om oprykningsspil til foråret skulle indfries.

Det startede da også godt for Kolding, da topscorer Rune Nautrup scorede for 11. gang i sæsonen og bragte værterne på 1-0 midtvejs i første halvleg. På dette tidspunkt var én scoring dog ikke nok for Kolding, hvilket gav forhåbninger om en målrig affære.

Målene lod dog vente lidt på sig, men med ni minutter igen sendte Kristian Kirkegaard Kolding på 2-0, hvilket akkurat var nok for jyderne, da deres målscore således lød på plus to, mens HIK med deres 0-0-resultat endte på plus én.

Eftermiddagens resultater betyder dermed, at Middelfart, Avarta, Marienlyst og Kolding er klar til oprykningsspillet efter nytår, mens HIK, Dalum, Greve og Næsby skal kæmpe for overlevelse i foråret.

Andre resultater i 2. divisions Gruppe 2:
Greve - Avarta 1-1
Næsby - Dalum 1-4

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 14. runde

FT

KIF

2 - 0

MAR

21'
10
Rune Nautrup
Mål
82'
20
Kristian Kirkegaard
Mål
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce