Bayern München er hårdt ramt på målmandsposition.
I weekendens opgør mod Bayer Leverkusen var det med Sven Ulreich i buret, men han er siden blevet ramt af en skade.
Onsdag aften tørner Bayern sammen med Atalanta i Champions League, hvor det har været nævnt som en mulighed, at den blot 16-årige Leonard Prescott skulle vogte målet.
På pressemødet forud for opgøret fortæller cheftræner Vincent Kompany, at han regner med, at Jonas Urbig når at blive klar.
- Beslutningen vil udelukkende være medicinsk. Hvis alt går efter planen, vil Urbig stå på mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis ikke, finder vi en anden løsning, og det er præcis, hvad vi vil gøre, siger Kompany ifølge klubbens X-profil.
Leonard Prescott har siddet på bænken i Bayern Münchens seneste to kampe.
Det skyldtes, at det normale førstevalg Manuel Neuer har siddet ude med en skade.
I opgøret mod Bayer Leverkusen var både Neuer, Jonas Urbig og fjerdevalget Leon Klanac ukampdygtige, hvilket betød, at klubben kun havde Sven Ulreich og unge Leonard Prescott til rådighed.
Bayern München vandt det første opgør mod Atalanta med 6-1.

Hvor er linjen, dommer?
Ugens Suppe | Afsnit 8Hvor er dommerlinjen i Superligaen? I ugens afsnit af Ugens Suppe kigger vi på, hvordan oplevelsen kan løftes for alle aktører, og hvor nogle af problemerne omkring dommergerningen ligger.
Læs mere
Bayern München
Champions League



























