


Burnley er tilbage i Premier League.
Fredag bookede Championships suveræne tophold billet til det fine selskab med en 2-1-sejr over Middlesbrough, selv om der stadig er syv runder tilbage.
I spidsen for Burnley står den mangeårige Manchester City-profil Vincent Kompany, og da belgieren i sommer blev ansat, var det ikke forventningen, at det ville gå så godt.
Det fortæller Burnleys formand Alan Pace.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vincent har gjort noget, der er meget, meget specielt. Det var en kæmpe overraskelse. Det var ikke vores plan.
- Vincent og jeg snakkede om det i sommer, og vi gav os selv to-tre år i vores plan. Vi har set en masse magi blive sat sammen.
- Dette hold er virkelig, virkelig godt. Man hører Vincent sige det hver uge. De overrasker os alle hver dag. De er fænomenale, siger Alan Pace til Sky Sports.

Burnley
Championship



























