



Jordan Larsson er blevet meldt på plads i saudiarabiske Al-Ettifaq.
Svenskeren startede dog inde i søndagens kamp mod Silkeborg, og efterfølgende forklarede han til den skrevne presse, hvorfor skiftet endnu ikke er helt på plads.
- De har en registreringsproces, og de har svært ved at registrere spillere.
- Alt går via ligaen, og det skal godkendes. Det er ikke kun mig, og der er mange spillere, der endnu ikke har fået godkendelsen.
- Det er det, som jeg går og venter på, som jeg har forstået det, siger Larsson.
Kantspilleren forsøger at fokusere på FCK, selv om det er en speciel tid.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er selvfølgelig en meget kompleks og mærkelig situation, men jeg fokuserer bare på, at jeg er i FCK lige nu.
- Hvis holdet har brug for mig, så kommer jeg altid til at stille op, siger Larsson.
Er det også en usikker periode? Føler du dig sikker på, at du skal skifte?
- Det ved jeg ikke. Vi må se, og alt kan ske i fodbold. Det har været en mærkelig situation at stå i, for man ved ikke, om man skal afsted eller blive.
- Jeg vælger bare at fokusere på, at jeg er i FCK nu.
Er du bange for at blive skadet, så skiftet kollapser?
- Selvfølgelig er det altid en risiko, men klubben har givet mig meget, og jeg vil altid give tilbage.
- Hvis der er brug for mig, vil jeg altid stille op, for klubben betyder meget for mig.
- Selvfølgelig er der en risiko, men det er der også til træning, og det skal man ikke løbe rundt og tænke på.
Har du en tidshorisont? Var det her din sidste kamp for FCK?
- Det må tiden vise. Jeg ved det ikke. Jeg kan ikke sige, om det sker i morgen, om tre uger, eller om det overhovedet sker, siger Jordan Larsson.
29-årige Larsson står noteret for 39 mål og 17 oplæg i 142 kampe for FCK.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
FC København
3F Superliga





































