2023-03-10 21:01:44

Kongekasse holdt drømmen om top seks i live for OB i vitalt opgør

Franco Tongya stod for aftenens højdepunkt med noget af et mål, der sikrede OB tre vigtige point i deres fortsatte drøm om top seks, da de slog AaB med 2-1 i 3F Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

AGF

1 - 0

OB

Fredag aften var der meget på spil for begge mandskaber, da top seks-aspiranterne fra OB tog imod kriseramte AaB på Nature Energy Park i Odense. 

OB havde inden kampen presset gevaldigt på deres side, da de ikke kunne bruge andet end de tre point for at holde drømmen om top seks i live, for ellers hed det nedrykningsspillet for dem endnu engang.

Derudover skulle de forsøge at komme sig over den store 0-7-nedsabling i Parken for under en uge side, hvor de også fik to i karantæne efter to røde kort, hvorfor blot 17-årige Tobias Slotsager fik sin første start for odenseanerne i midterforsvaret.

Gæster for AaB var på forhånd definitivt ude af top seks-racet, da de indfandt sig på 11. pladsen i Superligaen. For dem handlede det om at jagte vigtige point for at hente deres nærmeste konkurrenter fra Horsens.

Opgøret startede i sort – i hvert fald for alle seerne, der havde regnet med at se kampen. 

Men ifølge opdateringerne startede AaB bedst på en ellers svær græs- eller mere en sandbane, hvor de havde størstedelen af boldbesiddelsen.

Odenseanerne satte sig derefter tungt på opgøret, hvor en livlig Bashkim Kadrii i flere omgange var tæt på at gøre det til 1-0 for hjemmeholdet.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Kongekasse holdt drømmen om top seks i live for OB i vitalt opgør
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Efter 26 minutter troede alle på Nature Energy Arena, at OB bragte sig foran på mål af en blot 17-årige startdebutant.

Tobias Slotsager headede nemlig bolden ind bag Theo Sander, men så blev der hvisket i dommer Jakob Sundbergs øre.

Sundberg blev kaldt ud til skærmen, hvor billederne viste, at der var offside.

Derfra fik OB overtaget kampen, hvilket udmøntede sig efter 32 minutter, da Jeppe Tverskov blev hevet omkuld i feltet af Oliver Ross. 

Straffe til hjemmeholdet og Bashkim Kadrii sparkede bolden ind, selvom Theo Sander var tæt på at redde skuddet.

AaB kunne have været gået til pause med en udligning, da Killian Ludewig fik en gave af OB-forsvaret. 

Hans Christian Bernat i OB-målet ramte Slotsager på et udspark, og så endte bolden hos Ludewig, der dog misbrugte den store mulighed fra 15 meters afstand.

Inden de hold kunne gå ned i omklædningsrummene kunne Franco Tongya faktisk have gjort det til 2-0 for hjemmeholdet.

Alassana Manneh spillede Tongya helt blank, men afslutningen var for svag.

AaB kom, som i første halvleg, bedst ud til anden, men efter 50 minutter blev de ofrer for noget af et kongemål. 

Alassana Manneh sendte et indlæg ind fra højre side over i det bagerste område af feltet, hvor en akrobatisk Tongya saksesparkede værterne mod tre uhyre vigtige point.

Blot fem minutter efter kunne Kadrii havde cementerede sejren, da han modtog kuglen efter en klinisk omstilling og hamrede bolden fra en fri position lige på Theo Sander. 

Lucas Andersen og Luka Prip forsøgte sig efterfølgende begge på langskud, men en stærk Bernat i OB-buret afværgerede begge afslutninger.

Efter to store muligheder fra Sabbi og Tverskov tvang det AaB-træner, Erik Hamrén, til at foretage sig ændringer, hvor den store angriber Anosike Ementa kom på banen.

Og netop Ementa skulle kun bruge to minutter på banen for at tvnge Bernat ud i en stor redning med på et skud, hvorfor reduceringen udeblev for gæsterne.

AaB pressede meget på med flere indlæg ind mod tre fyrtårne i feltet, der blandt andet var medvirkende til, at Marco Ramkilde var indblandet i et hårdt sammenstød med Bernat. Mål blev det dog ikke til.

Efter 83 minutter kom en gammel kending på banen for OB, da Kenneth Zohore fik comeback i OB-trøjen, efter han forlod klubben for mere end syv års siden.

Hjemmeholdet og indskiftede Naatan Skytta fik en stor mulighed, da han blev spillet helt fri af en velspillende Manneh. Theo Sander hev dog en stor redning frem.

AaB's Daniel Granli skabte i dommerens tillægstid spænding i opgøret, da han fik reduceret til 1-2.

Mere blev det ikke til i Odense.

OB får tre utrolig vigtige point, hvilket betyder, at fynboerne stadig kan holde drømmen om top seks i live til allersidste spillerunde.

AaB ligger fortsat nummer 11 i Superligaen med otte point op til Horsens.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

AGF

1 - 0

OB

Annonce

33 kommentarer

Se kommentarer
Annonce