Konservative: Politiet skal bestemme - ikke Divisionsforeningen

Politiet skal have mulighed for at bestemme, hvornår tribunerne skal lukkes til kampe i Superligaen og Pokalen - ikke Divisionsforeningen. 

Sådan lyder et nyt forslag fra De Konservative. 

Det fortæller partiets rets- og politiske ordfører Mette Abildgaard i et interview med Bold.

- Der er to grunde til, at vi kommer med det her forslag. For det første mener vi, at det går ud over de helt almindelige fodboldfans, som gerne vil hygge sig med familie eller venner, når der er for meget vold og uro til kampe. Jeg tror, at de betaler en høj pris for den uro, som der er forbundet med visse kampe. 

- For det andet mener vi, at det beslaglægger for mange ressourcer hos politiet. Til de her højrisikokampe stiller politiet tit med op mod 170 mand, og de tages jo ud af den almindelige drift og kan derfor ikke passe andre politiopgaver, siger Konservative-profilen. 

Forslaget fra Mette Abildgaard og resten af De Konservative kommer i forbindelse med regeringens hooligan-pakke. 

Læs mere om, hvad lovpakken indeholder her. 

Hooligan-pakken skal senere fredag behandles i Folketinget, hvor den forventes at blive stemt igennem med et bredt flertal. 

De Konservative støtter op om Regeringens forslag, men Abildgaard mener, at det kræver endnu et værktøj for at modarbejde problemerne. Problemer, som hun ikke mener, at vi kan acceptere som samfund. 

- Vi kan desværre se, at der har været mange sager om vold mod betjente i forbindelse med højrisikokampe. Der var en enkelt kamp i 2024, hvor der var 27 sager om vold eller forsøg på vold mod politiet. (2-3-kampen på Brøndby Stadion mellem Brøndby og AGF d. 26. maj 2024, red.) 

- Det kan vi ikke acceptere som samfund, og derfor er vi nødt til at tage flere værktøjer i brug. Vi i Konservative kommer til at bakke op om Regeringens udspil, men jeg synes, at der mangler en enkelt ting - og det er det forslag, som vi kommer med nu:

- At give politiet mulighed for at træffe beslutninger om, at kampe skal afvikles uden udebanetilskuere eller med tomme sæder på bestemte sektioner. I dag er det alene Divisionsforeningen, som kan træffe den beslutning, siger Abildgaard til Bold. 

Mette Abildgaard har siddet i Folketinget i mere end 10 år. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Konkret sikkerhedsvurdering
Det seneste år har der især været fokus på de manglende udebanefans til kampene mellem FC København og Brøndby.

Alle fire københavnerderby i 2025 blev afviklet uden udebanetilskuere. Beslutningen blev taget af Divisionsforeningen efter opgøret på Brøndby Stadion den 27. oktober 2024, hvor der var massive uroligheder.

Divisionsforeningen repræsenterer og er en sammenslutning af alle fodboldklubberne i de fire bedste danske rækker. 

Netop derfor undrer det Mette Abildgaard (C), at det er der, beslutningerne om udebanefans til kampe tages.

- Det er lidt specielt, at de sidder med veto på den beslutning, når man tænker på, at Divisionsforeningen udgøres af netop klubberne. Dermed er det også dem, der i sidste ende er med til at bære en del af ansvaret for problemerne. 

- Derfor mener jeg, at det giver god mening, at vi giver politiet de her kompetencer. Det er i forvejen dem, der skal finde ressourcerne til at være til stede til disse kampe.

- Det handler så at sige om at fjerne vetoretten fra klubberne og lægge det over til politiet, for det er dem, der stiller mandskab til rådighed. Det gør, at de kan træffe en beslutning ud fra deres konkrete sikkerhedsvurdering. Politiet skal vurdere, hvordan det er mest forsvarligt at afvikle kampen, siger Mette Abildgaard.

7-Eleven lignede Døden fra Lübeck
Skulle Konservatives forslag blive til virkelighed, vil fodboldens eget system ikke længere have den samme bestemmelse over de begivenheder, som de deltager i. 

Konservatives rets- og politiske ordfører mener, at urolighederne til fodboldkampe skaber for store problemer for resten af samfundet til, at det ikke bør være politiet, som bestemmer.

- Jeg opponerer jo lidt imod, at fodbolden skal have sit eget system, som er uafhængigt af det resterende samfund. Vi kan konkludere, at de problemer, der er inden for fodbold, smitter af på det omkringliggende samfund. 

- Det ser man blandt andet, når en 7-Eleven bliver fuldstændig raseret, eller togvogne og togstationer ligner døden fra Lübeck, fordi der har været hooligans forbi. Det er jo et problem for det omkringliggende samfund, siger det 37-årige Folketingsmedlem.

Ikke siden 2024 har der været udebanetilskuere til derby. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mette Abildgaard understreger, at det ikke handler om, at hun gerne ser, at der ofte lukkes ned for udebanefans eller bestemte tribuner. 

Konservative-politikeren kunne dog godt ønske lidt mere selvindsigt i fodbolden:

- Jeg har intet ønske om, at mange kampe skal spilles uden udebanefans eller med bestemte afsnit som lukkede. Men jeg håber, at det kan give politiet en mulighed for at trække en streg i sandet, når de vurderer, at det er nødvendigt - ikke kun når Divisionsforeningen mener det. 

- Jeg drømmer om, at man i fodbolden ville blive bedre til at se indad. Vi er nødt til at gøre lidt op med det lukkede system, som fodbolden har. Det er vi, fordi det påvirker det omkringliggende samfund, når politiet skal bruge så mange ressourcer, mens det også skaber frygt og ubehag i de områder af byerne, hvor de her kampe spilles.

Frygter for brors sikkerhed
Regeringens lovpakke 'Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold' har i nogle fankredse mødt frustration over et specifikt forslag om, at generel karantæne kan betyde, at man får en plet på sin straffeattest.

Initiativet skal ses i forlængelse af, at arbejdsgivere på den måde kan se om en ansat har begået lovovertrædelser.

Nogle fodboldfans har dog været frustrerede over, at man ikke skal for en dommer for at få en mulig plet på straffeattesten. I dag skal man ikke for en dommer, hvis man ryger i hooligan-registret.

Lovpakken er siden blevet revideret.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har stået i spidsen for Regeringens hooligan-lovpakke. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, fortalte i september, at de støtter op om regeringens hooligan-lovpakke.

Mette Abildgaard håber på, at Konservatives forslag vil blive mødt med opbakning: 

- Jeg håber, at den almindelige fodboldfan, som elsker at komme på stadion, vil tage positivt imod det. Jeg tror også, at de er dødtrætte af den uro, som der kan være i forbindelse med fodboldkampe. 

- Så kan det godt være, at der er nogle klubber, som synes, at det her er vidtgående, men jeg håber, at de vil se indad for at få rettet op på en kultur, som har fået lov til at udvikle sig i en retning, hvor det er farligt for vores betjente at gå på arbejde, når der er fodbold. Sådan burde det ikke være. 

- Min egen bror er politibetjent, og han har nogle gange været på arbejde til de her store kampe, og jeg frygter aldrig mere for min brors sikkerhed i hans arbejde, end når han skal til en fodboldkamp.

- Det er da paradoksalt, at man som pårørende til en betjent bliver allermest nervøs, når vedkommende er ude til en fodboldkamp, fortæller Mette Abildgaard fra De Konservative. 

Travlt politi
Mette Abildgaard mener, at der kan være mange grunde til, at der kan opstå en vurdering af, at det er mest forsvarligt at lukke for eksempelvis udebanefans til en kamp. 

Og det er ikke kun som i 2025, hvor alle fire københavnerderby var uden udebanetilskuere i kølvandet på opgøret på Brøndby Stadion den 27. oktober 2024.

- Jeg tror, at det her forslag vil give politiet mulighed for at sige fra, når de finder det uforsvarligt. Tag eksempelvis de dage, hvor der fløj droner over Danmark, mens der også var et stort EU-topmøde i København. 

- Hvis der i de dage havde ligget et derby mellem Brøndby og FC København, så synes jeg, at de skulle have mulighed for at sige: ‘Det er uforsvarligt at gennemføre denne kamp som normalt'. 

Statslederne fra Polen, Tyskland, Frankrig og Ukraine var blandt deltagerne på EU-topmødet i København i efteråret. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Politiet skal kunne sige: 'Det kræver for mange ressourcer i forhold til, hvad der ellers er af opgaver i samfundet, og så må konsekvensen være, at vi lukker ned for dele af tribunerne, fordi vi ikke har tillid til, at dele af de her fangrupperinger kan opføre sig ordenligt’, afslutter Mette Abildgaard over for Bold. 

Mette Abildgaard har siddet i Folketinget for De Konservative siden 2015. Hun har været partiets politiske ordfører siden 2016, ligesom hun er formand for Statsrevisorerne.

37-årige Abildgaard er uddannet Cand.soc. fra Roskilde Universitet.