Vinterens transfervindue er for alvor i gang.
Det er dog ikke alle klubber, der har lige travlt med at styrke truppen med nye signinger.
I Juventus stresser cheftræner Luciano Spalletti ikke over vinduet, selvom italienske medier spekulerer i, hvem Serie A-klubben har på blokken.
Til pressemødet før kampen mod Lecce understregede italieneren, at han er tilfreds med sin trup:
– Jeg kom hertil med klare aftaler, da jeg accepterede jobbet i Juventus. Jeg forventer ikke noget; jeg er meget tilfreds med de spillere, jeg har til rådighed, og for nu har jeg ikke brug for noget, siger Spalletti.
Artiklen fortsætter efter billedet

I samme ombæring vil han ikke kommentere på sin egen kontraktsituation, hvor han har kontraktudløb til sommer. Han erstattede Igor Tudor i efteråret som cheftræner i Juventus resten af denne sæson.
– Målet er at være i Champions League, og vi arbejder i den retning. I juni vil vi lave de bedste vurderinger baseret på det arbejde, vi har gjort, til gavn for Juventus og klubbens fans. Hvis tingene er tilfredsstillende for alle, kan vi tale om noget andet. Lige nu har jeg ikke brug for noget mere.
Juventus har vundet syv af deres seneste otte kampe på tværs af alle turneringer.
Gør Serie A sjovere i 2026
Italiensk fodbold er passion, taktiske træk og målrige dramaer. I Serie Manager sammensætter du dit eget managerhold og får noget på spil i hver eneste kamp.
Roter klogt, ram de formstærke spillere på det rette tidspunkt og vind over venner og kollegaer i kampen om håneretten. Gør Serie A sjovere hele foråret.
Spilstart er 9. januar 2026 – sæt dit hold i dag.

Juventus
Serie A
























