- Sådan taler kvinder ikke til mænd.
Sådan sagde spilleren Zakaria Aboukhlal eftersigende til Toulouse-viceborgmester Laurence Arribagé, efter at Toulouse havde vundet pokaltitlen i Frankrig.
Mediet RMC rapporterede, at kommentaren faldt, efter at viceborgmesteren havde tysset på flere spillere under deres fejring.
Efterfølgende blev Aboukhlal suspenderet, og der blev igangsat en intern undersøgelse af klubben.
Den er nu færdiggjort, og den marokkanske spiller kan derfor igen komme i aktion for sin franske klub.
- Efter vores interne undersøgelse og de mange deraf følgende diskussioner fandt et møde mellem Laurence Arribagé og vores spiller Zakaria Aboukhlal sted i sammen med klubbens ledelse.
- Efter dette møde konkluderede vi, at de fakta rapporteret af RMC Sport ikke rigtig afspejlede, hvad der skete den 30. april på Capitol.
- Vi bekræfter derfor, at undersøgelsen udført af Toulouse nu er afsluttet, og at spilleren vender tilbage til truppen fra i dag. Klubben vil ikke kommentere yderligere, skriver klubben i en pressemeddelelse.
Aboukhlal har for nylig også været i mediernes søgelys, da han nægtede at spille en kamp, fordi Toulouse havde valgt at bruge regnbuefarver på spillernes numre på ryggen.
Den 23-årige kantspiller er landsholdsspiller for Marokko og var med til VM i Qatar.


Toulouse
Ligue 1


































