Ligue 1 -Koscielny i problemer: Det er et slag i ansigtet
Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix
2022-01-13 13:43:00
Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Koscielny i problemer: Det er et slag i ansigtet

Bordeaux forsøger at få Laurent Koscielny væk fra klubben, da han har en for høj løn, og det har været en hård besked at modtage, siger den tidligere Arsenal-stopper.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 21. runde

FT

REN

6 - 0

BOR

Laurent Koscielny er kommet i problemer i det franske, da han ikke længere har en plads på Bordeaux-holdet. Ja, rent faktisk forsøger ledelsen at få ham til at forlade klubben.

- Det er blevet besluttet, at Laurent ikke kommer til at færdiggøre sæsonen med os, og han forlader klubben i januar, sagde præsident Gerard Lopez til Sud Oest.

Koscielny er dog noget forvirret over hele situationen, da han tog til træning tirsdag og fik at vide, at de ønskede at finde en løsning på sagen.

Fortalte de dig, at de ikke ville have dig mere?

- Ja, det var det, som de sagde.

- De fortalte mig bare, at det var deres nye strategi, og at vi ville finde en løsning med finansdirektøren, som var god for alle.

Det var en besked, som var et hårdt slag for Koscielny, da han elsker at spille fodbold.

- Jeg er fodboldspiller, så min passion er først og fremmest at spille og også at være et godt eksempel for mine holdkammerater som anfører. Så jeg tog det meget hårdt. 

- Lad os bare sige, at det var et ordentligt slag i ansigtet. Men jeg er en fighter, jeg vil fortsætte med at kæmpe og gøre, hvad der skal til for at blive på topniveau og hjælpe holdet, lyder det fra Laurent Koscielny i et interview med L'Equipe.

Bordeaux forsøger at få skippet Koscielny afsted, da han er en af de løntunge spillere, og det forstår han udmærket godt, da de er i en svær økonomisk situation.

- Jeg kan godt forstå dem, når vi er i den nuværende økonomiske situation. Jeg er parat til at lytte på, hvad de har at sige, men vil jeg forlade skuden? Umuligt.

36-årige Laurent Koscielny har kontrakt med Bordeaux frem til sommer.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 21. runde

FT

REN

6 - 0

BOR

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce