2025-10-31 07:30:00

Kritisk Cooper: Vinder intet med så mange fejl

Steve Cooper erkender, at det er svært at vinde fodboldkampe, når man laver de fejl, som Brøndby gjorde mod FC Nordsjælland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Farum
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 14. runde

FT

FCN

2 - 4

OB

Fejl på fejl.

Det var langtfra en opløftende aften for Brøndby mod FC Nordsjælland i Farum.

 De røg ud af pokalen og indkasserede for første gang under Steve Cooper fire mål.

Det kunne være blevet til langt flere, hvis ikke det var for storspil af Patrick Pentz mellem stængerne.

Brøndbys waliske træner forsøgte ikke med hverken udenomssnak eller bortforklaringer, da han skulle forklare 2-4 nedturen i Farum, der betyder, at Brøndby er færdige i pokalturneringen og nu kun har Superligaen for at nå målet om europæisk deltagelse.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Kritisk Cooper: Vinder intet med så mange fejl
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Vores præstation var præget af alt for mange fejl. Du vinder ingen fodboldkampe, når vi laver så mange fejl. Vi gav alt for meget væk og kan kun se på os selv, siger Steve Cooper.

Han var ærgerlig og frustreret over, at Brøndby med 2-1 føring fem minutter før tid ikke evnede at holde den hjem.

Til gengæld var det første gang i tiden under Cooper i Brøndby, at holdet lukkede hele fire mål ind. Og heraf var de to på frispark.

- Stor kredit til FC Nordsjælland for at score to mål på frispark. Det sker ikke så tit, men vi gav også frisparkene væk i de situationer, påpeger Steve Cooper, der forventer at se en reaktion søndag mod Silkeborg.

- Vi må acceptere, vi røg ud og se på os selv. Vi skal rejse os søndag mod Silkeborg, pointerer han.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 14. runde

FT

FCN

2 - 4

OB

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce