2026-09-05 12:41:00

Kroatien bekræfter: Modric fortsætter

Det er nu blevet bekræftet, at 40-årige Luka Modrić fortsætter på det kroatiske landshold. Han er derfor allerede nu udtaget til de kommende kampe af landstræner Slaven Bilić.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 1. runde

lørdag 26. sep

TJE

vs

KRO

Luka Modrić fortsætter på det kroatiske landshold.

Den rutinerede midtbanespiller er udtaget til Kroatiens kommende Nations League-kampe mod Tjekkiet, Spanien og England.

Modrić har selv bekræftet over for landstræner Slaven Bilić og HNS-præsident Marijan Kustić, at han står til rådighed for landsholdet.

Bilić glæder sig samtidig over, at Modrić har valgt at fortsætte.

- Selvfølgelig gør Lukas beslutning mig ekstremt glad. Vi er alle klar over, hvad han bringer til Kroatien, både på og uden for banen.

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League A -Kroatien bekræfter: Modric fortsætter
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg ser frem til at arbejde sammen med ham igen efter 14 år, og vi deler begge en stærk ambition om at holde Kroatien som et stærkt og succesfuldt hold side om side med de bedste hold i verden, siger Slaven Bilić til forbundets hjemmeside.

Modrić har gennem årene etableret sig som en af de største spillere i kroatisk fodboldhistorie og står nu noteret for hele 202 landskampe.

Og selvom Luka Modrić nu er blevet 40 år, har han ingen planer om at lægge landsholdstrøjen på hylden.

Kroatien møder Tjekkiet den 26. september, inden at man møder Spanien og England.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 1. runde

lørdag 26. sep

TJE

vs

KRO

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce