Malmö havde i sidste sæson stor glæde af Antonio Colak, der hjalp klubben til endnu et mesterskab og Champions League-gruppespil, men MFF må nu vinke farvel til topscoreren.
Colak var lejet i græske PAOK frem til årsskiftet, og Malmö har flere gange meldt ud, at man gerne ville lave et længere samarbejde, men nu bekræfter angriberen på Instagram, at han ikke fortsætter i klubben.
- Efter ikke at have vidst hvordan min fremtid så ud, kunne jeg ikke sige farvel til denne vidunderlige klub og disse utrolige fans.
- Tak for støtten og kærligheden, I gav mig igennem sæsonen. Vi kæmpede og opnåede historiske bedrifter. Det var fantastisk og uforglemmeligt.
- Tak for alt, og jeg håber, vi mødes igen i fremtiden. 'Framåt Malmö', skriver Colak, der har kontrakt til 2024 i PAOK.
28-årige Colak nåede 40 kampe i Malmö-trøjen og scorede 19 kasser.


PAOK
Malmö FF
Allsvenskan




































