2022-06-24 11:05:01

KS-klub om Anders Jochumsen-exit: Et chok

Vigerslev-sportschef Frank Lykke Andersen siger til bold.dk, at han var i chok, da han modtog opsigelsen fra Anders Jochumsen og Kenni Kildeskov Olsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vigerslev-sportschefen Frank Lykke Andersen var i chok og nærmest mundlam søndag aften. 

Der valgte Københavnsserie-mandskabets trænerduo Anders Jochumsen og Kenni Kildeskov Olsen nemlig at opsige samarbejdet. 

Vigerslev-sportschefen siger til bold.dk, at han ellers havde snakket med trænerduoen dagen før om den kommende sæson, og derfor kom det som en kæmpe overraskelse for sportschefen.

- Vi var til afslutningsfest den 18. juni, og der sad vi og aftalte, hvordan vi vil træne i forhold til sæsonen og træningskampe, og alt kører. Så blev jeg ringet op den 19. juni klokken 20.45 af Kenni (Kenni Kildeskov Olsen, red.), der meddelte, at de stopper, siger Frank Lykke Andersen til bold.dk og fortsætter: 

- Så havde vi et fremragende møde i tirsdags med Jochumsen (Anders Jochumsen, red.) og Kenni, hvor vi fortalte, at de var meget kede af, at de stoppede, men man må jo selv bestemme. 

- Vi havde dog lige aftalt en toårig-aftale, men de mente ikke, at de kunne lægge et lag på, og så mente de, at vores andetholdstræner Niels ’Noller’ (Niels Hein Nielsen, red.) er den rigtige mand til at overtage klubben, da det er en klubmand, der skulle gå ind nu. 

- Han kender alle folk i klubben, og på den måde kan første- og andetholdet måske bedre fungere sammen. Det har de meget ret i. De stopper måske med rettidig omhu og ser, at det er bedre at få andetholdstræneren ind, fordi de føler ikke, at de kan gøre det samme som hold. Vi er jo mange unge mennesker på vores andethold, der er rykket op i Serie 2 og ikke har tabt en fodboldkamp.

- Der er nogle klare emner, som kan spille på førsteholdet, men i sådan en serieklub er der nogle, der bare vil spille på andetholdet med kammeraterne. Sådan er det også i andre klubber. Det har måske også været et af issuene.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -KS-klub om Anders Jochumsen-exit: Et chok
Foto: Anders Jensen

- Anders Jochumsen og Kenni (Kenni Kildeskov Olsen, red.) er klassemennesker og virkelig veltalende og meget professionelle. Angående træningsindsatsen er vi ikke helt enige i. Det var fordi, vi spillede mange kampe til sidst med ni kampe på 14-16 dage. Spillerne og trænerne har været trætte. Vi har ikke noget at udsætte på de to. Vi har været meget glade for de to, og vi er meget kede af, at de ikke er i Vigerslev mere. 

Frank Palka vil hjælpe til

Andersen fortæller, at planen er, at Niels ’Noller’ (Niels Hein Nielsen, red.) overtager cheftrænerrollen og får den tidligere divisionsspiller Frank Palka som spillende assistent. Derudover er der en anden assistent i spil. 

Ifølge bold.dk’s oplysninger kan den tidligere Superliga-spiller Nicholas Gotfredsen være en kandidat til at få en rolle som spillende assistent som Palka. 

At Palka har sagt ja til at hjælpe uden for kridtstregerne, betyder meget for sportschefen. 

- Det er konge. Han har hjulpet og sagt, at han gerne vil være spillende assistent. Han kan ikke spille så mange kampe på en sæson, fordi han har haft tre diskusprolapser i ryggen. Han spiller de kampe, som han kan, men han vil gerne være assistent og tage på en træneruddannelse. Det er vi super glade for, og det betyder meget. Jeg har ikke rigtig hørt om noget spillerafgang. 

Sportschefen er ved godt mod angående fremtiden, og klubben står sammen som en rigtig arbejderklub inden næste sæson i Københavnsserien.

- Vi står for et fælles kammeratskab sammen. Det er en social klub, der træner to gange om ugen, hvor der er højt til loftet. Vi har mange på ledelsesplan, der vil klubben mange gode ting. 

- Da episoden opstod med, at Anders Jochumsen og Kenni (Kenni Kildeskov Olsen, red.) stoppede. Der er der rigtig mange, der har ringet og bakket op og hjulpet til med at skaffe til Vigerslev Boldklub. 

- Vi er en traditionel arbejderklub, der har sociale dyder og spiller for at vinde, men vi bliver ikke en Superliga-klub. Vi var ti flotte år i Serie 1, og så rykkede vi i KS (Københavnsserien, red.). Hvis vi kan få ti år i KS, så er det en bedrift, siger Frank Lykke Andersen til bold.dk. 

Vigerslev Boldklub endte som nummer otte i Københavnsserien.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce