På søndag bliver den nye sæson i 1. division sparket i gang. Thisted starter med en svær kamp på udebane mod Superliga-nedrykkerne fra Silkeborg.
Thisted-spilleren Christian Kudsk erkender, at Silkeborg er favoritter, men han håber at han og holdkammeraterne kan overraske dem på JYSK park.
- Jeg ved ikke, om det er en fordel at møde Silkeborg i første kamp. Det er i hvert fald et rigtig godt hold, som gerne vil tilbage Superligaen i denne sæson, så på papiret er det jo en kamp, de skal vinde. Presset vil ligge på dem, og så håber jeg, at vi som underdogs kan komme og overraske dem, siger midtbanespilleren til klubbens hjemmeside.
- Det bliver dog svært at få point med hjem fra Silkeborg. De har et rigtig godt hold, og de er rigtig gode på hjemmebane. Så vi skal stå imod deres pres fra start, og hvis vi kan det og får vores spil til at fungere, så ser jeg gode chancer for at få point med hjem.
20-årige Kudsk er i denne sæson udlejet til Thisted fra Vejle.


Thisted FC
Betinia Liga





















