2021-12-02 12:53:05

Kulturbærer i Næstved indstiller karrieren

Næstved Boldklub meddeler torsdag, at Kasper Mertz på 33 år lægger støvlerne på hylden, og han har dermed spillet sin sidste kamp i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kasper Mertz har i en årrække repræsenteret Næstved Boldklub, hvor det er blevet til 192 kampe for klubben og hele 35 mål trods sin position som højreback.

Mere bliver det dog ikke til for Mertz, der i en alder af 33 år har valgt at lægge støvlerne på hylden og i stedet fortsætte på direktionsgangen i klubben, hvor han ansættes som Account Manager.

Beslutningen falder blandt andet, fordi Mertz' familie forøges med tvillinger, forklarer klubben, som kalder Mertz for en kulturbærer.

- Næstved er en klub, som har og stadig betyder helt vildt meget for mig, siden jeg kom til som 14-årig, siger Mertz ifølge klubbens Facebookside og fortsætter.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Kulturbærer i Næstved indstiller karrieren
Foto: Næstved Boldklub

- Jeg har fået så mange fede oplevelser og lært så mange skønne mennesker at kende gennem min tid i Næstved og Nykøbing. Det har været en rejse, som jeg ikke havde været foruden.

- Heldigvis slutter rejsen ikke her. Jeg forlader kun Næstved Boldklub som spiller. Mit virke på direktionsgangen vil stadig fortsætte.

- Og forhåbentlig kan vi alle fejre ‘Den nye start’ med Næstved Boldklub til sommer, hvor vi forhåbentligt kan fejre oprykningen til 1. Division - hvor vi hører hjemme.

Mertz efterlader Næstved Boldklub i 2. division, hvor de overvintrer på en førsteplads i tabellen med fire point ned til Hillerød.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce