2024-06-01 11:11:00

Kvindelandsholdet fik comeback i Vejle: Et lækkert stadion

Det danske kvindelandshold havde sin første hjemmekamp på Vejle Stadion i denne omgang, og det gjorde indtryk på spillerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Vejle Stadion
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

DAN

0 - 2

SPA

17'
01
Jennifer Hermoso
Mål
28'
02
Mariona Caldentey
Mål på straffe

Der var fest i Nørreskoven fredag aften, da DBU havde inviteret til landskamp.

Det var Kvindelandsholdets første kamp på deres midlertidige hjemmebane på Vejle Stadion, efter at aftalen med Viborg Stadion udløb tidligere på året.

Og man må sige, at premieren gjorde indtryk på midtstopper Stine Ballisager.

- Det var en mega fed opbakning. Det var et lækkert stadion at spille på. Det bliver meget intimt og en trykket stemning, og det er virkelig godt. 

- Så var det også dejligt at se så mange mennesker på lægterne.

Det er dog fortsat uvist, hvad der bliver Danmarks permanente hjemmebane i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark (k) -Kvindelandsholdet fik comeback i Vejle: Et lækkert stadion
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Men skal Ballisager og co. bare blive i Nørreskoven, hvor man tidligere har haft fast base?

- Det har i hvert fald været rigtig godt at spille her i dag. Det var en mega god bane. 

- Så vi må se, hvad vores hjemmebane bliver, men jeg glæder mig til at spille her næste gang også, siger Stine Ballisager til Bold.

Anfører Pernille Harder var også begejstret for turen i Nørreskoven.

- Det var en fed atmosfære. Det var mega fedt at spille foran alle de her danskere. Det var en fed aften på trods af nederlaget.

Kunne du se det som jeres permanente hjemmebane?

- Ja, men nu altså har jeg ikke nogen anelse om, hvad vores nye hjemmebane faktisk kommer til at blive. Det ved jeg ikke, afslutter Pernille Harder.

Danmark spiller resten af sine hjemmekampe i EM-kvalifikationen på Vejle Stadion, og så må tiden vise, hvor det bliver i fremtiden.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Bold har tidligere talt med flere af de danske landsholdsspillere, som drømmer om at spille i Parken igen.

Men det bliver nok svært at få realiseret i denne omgang.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

DAN

0 - 2

SPA

17'
01
Jennifer Hermoso
Mål
28'
02
Mariona Caldentey
Mål på straffe
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce