Kvindelandsholdet vender endnu en gang tilbage til Parken.
Det skriver DBU.
VM-kvalifikationen står for døren, og nu står det fast, at hjemmekampen mod Italien spilles i Parken.
Opgøret spilles den 18. april.
Danmarks første hjemmekamp er mod Serbien. Den kamp spilles i Horsens.
Landstræner Jakob Michelsen glæder sig til de to opgør.
- Det bliver fantastisk endelig at tage hul på VM-kvalifikationen i Horsens, og vi glæder os samtidig meget til at komme tilbage i Parken.
- Det var noget helt særligt at debutere som landstræner i den kulisse, så jeg har rigtig gode minder derfra.
- Lad os sammen skabe endnu flere af slagsen, siger han i en pressemeddelelse.
DBU’s administrerende direktør, Erik Brøgger Rasmussen, glæder sig også over nyheden.
- Vi er virkelig glade for, at det er lykkedes at få en stor VM-kvalifikationskamp mod Italien på plads i nationalarenaen.
- Tak til Divisionsforeningen og Parken for et godt samarbejde i forhold til at skabe den plads i kalenderen, ligesom der skal lyde en tak til Spillerforeningen for et stærkt partnerskab.
- Det betyder meget for alle parter, at vi kan spille i Parken igen, og vi håber, at Kvindelandsholdet kan få en masse rød-hvide fans i ryggen på denne forårslørdag, siger Erik Brøgger Rasmussen.
Senere i VM-kvalifikationen har Danmark også en hjemmekamp mod Sverige. Det vides endnu ikke, hvor den kamp skal spilles.

Kan AGF levere nyt mirakel?
Hattrick | Afsnit 3Vi starter dagens Hattrick med et opkald til Lissabon, hvor Bolds udsendte i Portugal kommer med en beretning fra AGF's 1-3-nederlag til Benfica i Europa League-kvalifikationen.
Læs mere

Danmark (k)
VM kval. UEFA





















