William Kvist har haft nok at se til, siden han for nogle måneder siden blev midlertidig sportschef i FC København.
Særligt omkring trænerstaben er der efter afskeden med Ståle Solbakken blevet skiftet voldsomt ud, og Kvist er glad for det, han og FCK er kommet frem til.
Kvist mener både, at der er fremgang på banen, og at man uden for banen virkelig har optimeret.
- Folk må selv vurdere, hvad der er lykkedes. Jeg er glad for, at vi nu ser spillere med glød i øjnene. Jeg er glad for, at vi særligt i de sidste kampe inden vinterferien så et FCK-hold med et langt mere dynamisk, offensivt udtryk. Som henter flere point, end vi gjorde i resten af 2020. Og jeg er glad for, at vi har samlet det, der i min optik har den klart bedste stab i Danmark omkring vores hold.
- Jeg har lagt min sjæl i at skabe det nye FCK. For FCK er min klub, siger Kvist til B.T.
Udover Jess Thorup som cheftræner har Kvist og FCK også hentet flere assistenter, mentaltrænere og andre nye medlemmer af trænerstaben til klubben.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga

























