


Mathias Kvistgaarden fik sammen med Oscar Schwartzau chancen fra kampens begyndelse, da Norwich tog imod Southampton i Carabao Cuppen.
Hos gæsterne startede Mads Roerslev for første gang siden skiftet fra Brentford.
Kvistgaarden er begyndt sit engelske eventyr som bænkevarmer, og han gjorde desværre ikke for heldigt opmærksom på sig selv i aftenens opgør.
Her kostede Kvistgaarden indirekte Southamptons føringsmål efter 40 minutter, da en sløset aflevering fra danskeren blev opsnappet af Ross Stewart.
Han spillede læderet videre til Cameron Archer, som resolut krøllede bolden over i det lange hjørne fra feltkanten.
Kvistgaarden blev flået ud i pausen, men det blev ikke bedre for kanariefuglene. Efter en god time øgede Ryan Fraser til 2-0.
Små ti minutter før tid tegnede Roerslev sig for en assist, japanske Kuryu Matsuki skal have det meste af æren for 3-0-træfferen med et fremragende hug op i målhjørnet.
Southampton er dermed videre til tredje runde i turneringen.

Norwich
Southampton
Carabao Cup
































