2025-12-02 19:29:02

Kvistgaarden havde forventet mere: Meget skuffet

Mathias Kvistgaarden havde forventet en bedre start i Norwich, hvor danskeren siden sit skifte fra Brøndby IF har døjet med skadesproblemer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 19. runde

FT

WAT

3 - 2

NOR

Mathias Kvistgaarden skiftede i sommer tilværelsen i Brøndby ud med Norwich, der betalte 60 millioner kroner for danskeren. 

Den 23-årige angriber fik dog ikke den ønskede start i Championship-klubben, hvor en knæskade endte med at koste ham en længere pause. 

Desuden har kanariefuglene fået en decideret elendig start på sæsonen i den næstbedste række, hvor man i skrivende stund ligger til nedrykning. 

Kvistgaarden, der i de seneste to kampe er startet på bænken, havde da også forventet mere af sig selv og holdet. 

- Personligt er jeg selvfølgelig meget skuffet og trist over, hvordan jeg er startet sæsonen med skaderne. Men sådan er fodbold desværre nogle gange. 

- Hvis jeg ser på mine præstationer, når jeg har været klar til at spille, føler jeg faktisk, at jeg har vist mig fra en god side, men ikke det bedste, jeg kan præstere.  

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Kvistgaarden havde forventet mere: Meget skuffet
Foto: Imago/Ritzau Scanpix

- Jeg er skuffet over sæsonen indtil nu. Det tror jeg, at vi alle er. Der er ingen tvivl om, at vi forventer mere af os selv. Vi burde kunne præstere bedre, og forhåbentlig kommer det nu, siger han ifølge Pink Un. 

Mål i vente
På trods af holdets dårlige form har den tidligere Brøndby-stjerne indtil videre formået at score fire mål, hvilket han glæder sig over. 

Der er dog mere i vente, lyder det videre.

- Jeg tror, jeg kan gøre det bedre, og jeg tror, der er meget mere at komme efter. Men jeg er glad for, at jeg allerede har scoret mål. 

- Det gør mig glad, for i en ny klub kan det være svært at komme i gang med det.  

- Jeg er igennem det nu, og det er positivt, for når jeg får chancen igen, så jeg kan gå ud og forhåbentlig levere i hver kamp, siger Kvistgaarden. 

Den 23-årige angriber har spillet 12 kampe i Championship, hvoraf han kun er startet inde i fire af dem. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 19. runde

FT

WAT

3 - 2

NOR

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce